Èt af Erling Kristensens tidlige digte

Erling Kristensen begyndte tidligt at skrive digte. I 1914, som 23 årig, skulle han have fået trykt et digt i den lokale avis; dette har jeg dog ikke kunne finde bevis for. Hans digte har været kendt for at have den fejl, at de er til at forstå. Men lette at forstå er de nu ikke altid – måske er de ikke gjort helt færdige, eller opgivet.

Jeg er kommet i besiddelse af masser af håndskrevne digte – ofte er de nok skrevet i hast på cykelværkstedet under arbejdet. Vinterens digte er skrevet i mol, forårets og sommerens i dur. Her følger “Decemberkvæld”, der vurderes at være skrevet i 1920 eller 1921:

Erling Kristensens absolut største boglige oplevelse?

I Vendsysselrejsen er der en kort, uforglemmelig beskrivelse af Erling Kristensens venskab med ”Ane Enke”, der boede i Bomhuset i udkanten af Vrå – Erling Kristensen kalder hende for sin barndomsveninde: Det var hende, der tog mig ind til sig i Bomhusets lave stue og læste for mig af ”Tredive år blandt de vilde”, ”Ugens Nyheder”, ”Revyen” og alle de andre skrækkelige ting, hvor der mindst var et mord på hver side …

Erling Kristensen besøgte Ane på dennes dødsleje onsdag den 17. august 1949 på den tur rundt i Vendsyssel, der blev baggrunden for at skrive ”Vendsysselrejsen”. Ane døde en måned senere, den 16. september 1949, knap 82 år gammel. Ved jordefærden talte Pastor Isaksen ud fra Davids 119. salme: ”Vi er fremmede på Jorden” og mindedes Ane som den trofaste kone, der bar sin skæbne med tålmod. Erling Kristensen skrev i september 1949 om sit første møde med Ane og det trykte ords betydning for ham, som du kan læse her:

Ane Maries Hus?

Det var såmænd bare det, at jeg kom til at se indgående på den akvarel, som maleren Knud Eel skænkede sin gode ven, Erling Kristensen. Akvarellen er mærket “Grove Hede 36 – juni”, og er nu i Herning Museums eje. Ane Marie var eneboer og boede i et af hedens sidste bindingsværkshuse, uden moderne bekvemmeligheder. I 1939 skænkede hun sit hus til Herning Museum, som har genopført det.

På Knud Eel’s akvarel breder heden sig foran og bag huset med brune og lilla nuancer. Der står et par lægivende træer, en græssende ko og en mødding foran laden. Den ensomme beliggenhed lyser ud af billedet – og så var det, at jeg fik den tanke, om det er Ane Marie, der er skildret som “Tøsen” i Erling Kristensens fortælling fra “Efterår i heden”, der blev optaget i Social-Demokraten den 24. november 1935. “Tøsen”s hus er på overbevisende vis skildret som endog meget ensomt beliggende. Du kan kan læse fortællingen herunder.

Erling Kristensens udgivelser i 1920’erne

Erling Kristensen var meget produktiv i årene fra 1926 til og med 1929. Han fik udgivet romanerne: “Støtten” (1927), “Byen mellem to tårne” (1928) og “Stodderkongen” (1929). Desuden fik han udgivet hele 42 arbejder, især noveller og digte, der blev offentliggjort i aviser, julehæfter m.v.

Du kan nu se en opdateret af liste under afsnittet kronikker, vil senere blive suppleret senere med hans arbejder fra 1930-1934.

Erling Kristensens ophold på Lysebu

Norsk fortid og nutid er strømmet Erling Kristensen i møde under et ophold på det norsk-danske fonds stipendiathjem Lysebu ovenfor Oslo. Opholdet har betydet utroligt meget for ham – og det var under dette ophold, han fik inspiration til at skrive sin fantastiske historie: Svarte døden”. Lysebu ligger som kongsgården i de norske folkeeventyr på toppen af Holmenkollen ved Voksenkollen, som er indgangen til Nordmarka, Oslos store naturpark.

Lysebu blev tegnet i 1918 af den berømte arkitekt Magnus Poulsson til privat brug og er siden blevet udvidet og moderniseret flere gange. Udviklingen er sket i harmoni med den oprindelige arkitektur, og karakteren af norsk storgård er bevaret. Herunder kan du læse fortællingen om hans ophold på Lysebu.

Erling Kristensens første rævejagt

Erling Kristensens glæde var enormt stor, den første gang han var med sin far på jagt. Og han blev godt opdraget … det var en dødssynd med anskydninger, ikke noget med at dyr må lide.

Allerede i 1922 fik Erling Kristensen optaget en fortælling i “Jagtvennen” (redigeret fra 1914-52 af “Stemmen fra Næstved”, K. W. J. Thureholm) om sin første rævejagt på egen hånd – han må da have været ca. 20 år. Den er skrevet for ligesindede jægere – og vore dages jægere kan sikkert have glæde af at læse den. Men den bør læses af alle, da den, efter min opfattelse, fortæller noget væsentligt, dels om hans personlighed, dels som jæger. Du kan læse fortællingen herunder.

Misvækståret 1826. Erling Kristensens første trykte, litterære arbejde

Arbejdet blev offentliggjort i Fyns Venstreblad den 9. maj 1926, altså i 100-året for misvækståret 1826. Da jeg læste arbejdet, faldt mine tanker straks på Erling Kristensens radioroman “Misvækst” fra 1953. Ved offentliggørelsen forklarede han, at det var en bog, der længe havde været i hans tanker – ja, det må jo så nok være i mindst 26 år. Du kan læse hans arbejde herunder.

Om “Støtten”, Erling Kristensens første bog udgivet i 1927

I bogen kommer en flok gårdmænd til Mads Stådal for at købe en ko; skønt han ved, at koen er til en daglejer i yderste armod, sælger han dem en tuberkelsyg ko, uden at sige at den fejler noget som helst. En sådan handling var sikkert ikke ualmindelig på dette tidspunkt.

Til støtte for Erling Kristensens episode har jeg i Fyns Tidende fra den 5. september 1926 fundet følgende notits: Tuberkulært kød til begravelsesgilde – slagteren fik en velfortjent afklapsning. Slagter N. N. (min forkortelse) i Hammershøj blev i dag ved Vestre Landsret idømt fængsel på sædvanlig fangekost i 120 dage, fordi han i april måned i år til et begravelsesgilde havde solgt kød af en tuberkuløs ko, vel vidende at kødet var sygt, og at der forelå dyrlægeerklæring herom. På kødet har slagteren tjent 50 kr.

Bedstes dreng – en skitse

Titlen på denne fortælling har fået undertitlen “en skitse”. Underligt at kalde en fortælling en skitse – så jeg har måttet ty til ordbogen for at finde en mening hermed. Heri står bl.a. til nærmere forklaring: “En kortfattet (litterær) beskrivelse af en person, en stemning el.lign.; udkast til et litterært arbejde”.

Og denne tolkning passer fint til denne barske fortælling om den yderste armod på den tid. Skitsen, der blev offentliggjort i “Social-Demokraten” den 7. juni 1931, kan du ser herunder.

Grevens høns – en legende

Erling Kristensen skrev flere legender. “Grevens høns” blev offentliggjort i Social-Demokraten den 26. juni 1932. Jeg opfatter en legende som en mere eller mindre religiøs fortælling med et åbentlyst moralsk budskab om, hvordan et rettroende liv bør lives. Du kan læse legenden herunder.

Dit brodersind

Erling Kristensen begav sig også af med at skrive fødselsdagsviser – bl.a. til sin forfatterkollega Nils Nilsson på dennes 50 års fødselsdag den 15. marts 1947. Hilsenen blev trykt i Social-Demokraten.

Nils Nilsson blev født ved Sireköping i Sverige, ca. 10 km øst for Landskrona. Han indvandrede til Danmark i 1918 – forinden havde han arbejdet som kulminearbejder. Senere erhvervede han sig en cigarbutik på Vesterbro i København.

Du kan læse den smukke, indfølte fødselsdagshilsen herunder.

Trykte arbejder i aviser, tidsskrifter, julehæfter, fagblade m.v.

Jeg har den seneste tid arbejdet på at opdatere min liste over Erling Kristensens udgivelser i form af kronikker, noveller, legender, debatindlæg, digte m.v. Det har heldigvis vist sig at være et større arbejde – jeg er nu oppe på ca. 200 dokumenterede udgivelser.

Jeg forventer senere på året at kunne dokumentere yderligere 50. Erling Kristensen har især været en flittig bidragyder til Politiken og Københavns Social-Demokrat, men også til Julegranen eller “Uddelerbladet”, De Blindes Jul, Julestemning, Dyrevennens Jul, Jagt og Fiskeri, almanakker m.fl. Masser af udgivelserne blev suppleret med tegninger/akvareller/træsnit af så fine kunstnere som Sikker Hansen, Mads Stage, Anton Hansen, Sigurd Vasegaard, Eiler Krag og Hans Bendix.

Hørespillenes tid

Der er mange, der har undret sig over, at Erling Kristensen var uproduktiv efter udgivelsen af “Menneske mellem mennesker” i 1936. Næste bog, “Omkring en menneskerede”, udkom da også først i 1947.

I den mellemliggende tid har Erling Kristensen imidlertid kastet sig over bl.a. radiohørespil og fik opført 6 hørespil – sidst i 40’erne kom der yderligere 2. Her følger listen over de utrykte hørespil:

  • Obduktion10. januar 1938
  • Judas17. januar 1939
  • Fri15. august 1939
  • Fødselsdagsgaven27. oktober 1939
  • En varm dag2. september 1941
  • Sådan skriger mågerne5. december 1944
  • I 11. time13. april 1948
  • Og her har vi kæmpet24. maj 1949

Fest

Erling Kristensen var meget produktiv i årene 1927-1936 – oftest af streng nødvendighed. Udgivelsen af en bog om året rakte ikke til husholdningen. Især ikke efter der var stiftet hjem på Knolden sidst i 1932. Erling Kristensen skrev derfor en del kronikker og historier, sidstnævnte ikke mindst til avisernes weekendtillæg.

En stor del blev optaget i Social-Demokraten, men ikke alle historier fandt nåde for den daværende avisredaktørs skarpe blik: Historierne skulle have et vist niveau. Blandt disse mange historier har jeg fundet “Fest”, der blev ledsaget af fine tegninger, udført af Anton Hansen. Historien handler om, hvor galt det kan gå, når man “sætter sig i spidsen”, uvægerligt på andres bekostning. Historien, der bestemt ikke er uden humor, kan du læse herunder.

Erling Kristensen modtager kollegernes ærespris

Følgende har jeg fra et avisudklip fra Berlingske Tidende den 30. januar 1953:

Dansk Forfatterforenings bestyrelse har tildelt forfatteren Erling Kristensen “kollegernes ærespris” for et betydeligt litterært arbejde i 1952. Prisbelønningen, der er på 1.000 kr., uddeles som en særlig anerkendelse af en enkelt bog, og det er i dette tilfælde forfatterens roman “Misvækst”, der har opnået denne udmærkelse.

Erling Kristensen i “Svikmøllen” 1927


Svikmøllen var særdeles godt opdateret med noget af det, der rørte sig i Danmark i 1927. Bl.a. at et vist cykelværksted i Vrå nu husede en ny forfatter – Erling Kristensen debuterede den 5. november med “Støtten”. Jeg kan let genkende Thomas Olesen Løkken, men Erling Kristensen? Nej, det kan jeg ikke.

Hans Povlsen om Erling Kristensen

Hans Povlsen, der også var en glimrende naturskildrer, skrev i december 1949 i “Bogtrykkeren og Samleren”:
Erling Kristensen var så sart, at han ikke kunne tåle verdensvulkanens dundren. Hans smerte over menneskenes tåbelighed svider stadig i ham.
Få mennesker kommer en i møde med en sådan personlig hjertelighed. Hans litterære ansigt stod stærkt og barsk. Han smilede ikke nok til sit publikum.

Fødselsdagshilsen

Erling Kristensen og Steen Hasselbalch havde som oftest et rigtig godt forhold til hinanden – også selv om Erling Kristensen fra sidst i 1920’erne og op gennem 1930’erne fik for lidt ud af at skrive, mens Steen Hasselbalch syntes, at “hans forfattere” fik for meget ud af det i forhold til, hvad salget af en bog kunne indbringe. Se Erling Kristensens utraditionelle fødselsdagshilsen herunder.

Niels Anesens kritik vers

Forfatteren Niels Anesen fremsatte sin kritik af “Ler”, umiddelbart efter udgivelsen i november 1930. Som du sikkert husker, var hovedpersonen i “Ler” fantasten Bjarke med det umage valgsprog: “Jeg er ikke så lidt duperet af mig selv”. Kritikken var på vers, som du kan se herunder.

Julehistorie

“En julecigar” er optaget i antologien “De bedste julehistorier af danske forfattere”. Antologien indeholder i alt 15 historier – 15 historier, der er oplyst at handle om julen i god gammeldags forstand, og samtidig giver et kulturhistorisk billede af, hvordan Julen har været fejret i de sidste 125 år.

Historien er let læst – lix = 22 – og er derfor læst i en eller måske flere danske skoler i dag. Mine nøgleord til denne historie må være “næstekærlighed” og “retfærdighed”, dog med et stort spørgsmålstegn efter. Læs denne uforglemmelige historie herunder.

En fortælling fra krigen

I sit personlige og stærke sprog skriver forfatteren Erling Kristensen her om den om den jyske højsommer, om kukkeren, der kukker og korndønningerne, der bølger for søndenbrisen, og her, i den hede solsummende sommerdag gør han et fund. Det er et teglværk, der synger noget om landets skjulte kræfter, en arbejdets katedral, hvor slidets hænder udfører præstegerning.

Erling Kristensen er søgt herind for at hente styrke til turen mod fremtiden, men får han den? Danmark er et lille fredeligt, trofast arbejdende Land i Verden. Med en sådan sundhedstilstand skal det nok gå. Det vil gå, siger Erling Kristensen.

Hvem er det nu lige, at højsommerens lystige propagandachef med sine store, runde klokketoner er? Det får du svar på herunder.

En morsom historie

En morsom historien om, at Erling Kristensen udsættes for akut Retskaffenhedsfeber, da hans Skatteangivelse blev forkastet. Historien er fortalt med det, vi lollikker kalder ægte jysk humor eller lune.

Hyldest til Erling Kristensen på 60 års dagen

Herunder kan du se Aage V. Reiters hyldest til Erling Kristensen på dennes 60 års fødselsdag – festen blev holdt på Rindsholm Kro. Aage V. Reiter boede ved Hald sø, der er nabosø til Vedsø. Han var en mand med mange talenter: Han arbejdede på Kreditforeningen i Viborg, og var i sin fritid selv digter – han har bl.a. udgivet en del digtsamlinger. Det fremgår af hyldesten, at han har haft et vældigt godt kendskab til Erling Kristensen.

Antons møde med den store hund

Erling Kristensen kan det der med at skrive rørende, helt uforglemmelige historier. Historien om drengen Antons møde med den store hund Thor med “kæmpeglaffet” er ingen undtagelse. Historien oser af stemning – vejr, plante- og dyreliv er meget flot beskrevet: Vejens hede sand kom glidende oppe fra og skød sig ind under hans fødder. Det var knap han fattede, at det var ham selv, der løb. Gårdene deroppe kom nærmere, og jo nærmere de kom, jo stærkere duftede markerne af korn og solbagte roetoppe. Du kan læse historien herunder.

Erling Kristensen på YouTube


Prøv at gå ind på YouTube og søg på “Erling Kristensen”, så kommer der et lille filmklip med bl.a. en storsmilende Erling Kristensen hjemme på “Knolden”. Desværre uden tale da det stammer fra en super 8 smalfilm. Filmen indeholder også nogle sekvenser med den utroligt smukke udsigt over Vedsø eller Rindsholm Sø, som Erling Kristensen dagligt havde glæde af i knapt 30 år.

Forsvar de usselige små vandhuller mod overgreb

Erling Kristensens skrev i 1932 et vemodigt, men kraftigt forsvar af “den lille natur”. Forsvaret har form af en meget malerisk beskrivelse af vejret og den lille natur, tilsat iøjnefaldende selvkonstruerede ord. Entreprenører som Hedeselskabet går ikke ram forbi:

“Men saa en Dag kom der en af de saakaldte Fremskridtsmænd til Ejendommen. Han var af den slags berømmelige Mennesker, hvis Vægbilleder er trykte Diplomer i Glas og Guldramme, og hvis væsentligste læsning er Drægtighedsregnskaber og Svinestamtavler. Han saa sig straks gal paa Dammen. Den var i Vejen for ham. Den tvang ham til at slaa en Bugt paa Plovfuren. Og uvidst af hvilken Grund, men den slags Diplomgenier kan kun køre lige ud …”

Du kan læse hele forsvaret herunder.

Stille morgenreflekteren ved søen

I denne lille fortælling møder vi Erling Kristensen ventende på Makker i den meget tidlige morgenro – Makker reflekterer på vej ned til søen med den ventende båd. Måske også Erling Kristensen har haft tid til reflekteren – i hvert fald leger han gevaldigt med ordene i denne fortælling: Mød bl.a. de gællegluffende, brede brasen i vandets skummende, sprøde syden, der fortæller om vandets vilde fest. Læs mere herunder.

Kunstnerprotest mod Olympiaden

Sidst i Erling Kristensens bog “Menneske mellem Mennesker” forudses 2. Verdenskrigs komme. Han har været meget optaget af de tendenser, der op gennem 30’erne har rørt sig i Tyskland.

Den 12. september 1935 meddeltes det i dagspressen, at der samtidig med Olympiaden i Berlin 1936 vil blive afholdt en kunstkonkurrence omfattende musik, digtning, malerkunst, billedhuggerkunst og arkitektur. I den danske censurkomité sidder billedhuggeren Johannes Bjerg, maleren professor Axel Jørgensen og arkitekten professor Edvard Thomsen. Musikerne indsender deres værker til komponisten Louis Glass, Dansk komponistforening, mens digterværkerne udvælges af en komité udpeget af den danske forfatterforening.

I den anledning henvendte landsforeningen “Frisindet Kulturkamp” sig til en række danske kunstnere med opfordring om at underskrive en protestskrivelse, herunder Erling Kristensen. Erling Kristensen underskriver sammen med blandt mange andre, Henrik Pontoppidan, Hans Kirk, Martin Andersen Nexø, Kjeld Abell, Knuth Becker, Poul la Cour og Otto Gelsted. Læs protestskrivelsen m.v. på henrikpontoppidan.dk

Taknemmelighed

Er der en form for lighed mellem foråret og den gode husmor? I følge Erling Kristensen er foråret, ligesom den gode husmor, så usnobbet, at det overser alle skabagtighedens priskuranter – læs mere om Erling Kristensens taknemmelighed over foråret og den gode husmor her …

April 1961

Denne historie kunne næsten have været skrevet i år med den lange vinter, vi har haft. Læs om Erling Kristensens forundring og glæde ved naturen og de pludselig skiftende vejrlig: Lærkerne havde for en stund tabt både mod og mæle. Sneblinde og helt overrumplet af sol- og snelysets vælde flagrede de desorienteret hid og did over et landskab så skærende hvidt, at de tilsyneladende ikke vidste hvad der var himmel, og hvad der var jord. Smukt, ikke? Erling Kristensen nåede at skrive i alt 6 beretninger om livets gang omkring Knolden i 1961 – alle beretninger blev bragt i “Aktuelt”. Læs mere herunder.

Erling Kristensen, morsom?

På et nyligt afholdt møde om dansk litteratur på Testrup Højskole udtrykte en af mødedeltagerne, at Erling Kristensens forfatterskab er “sort, sort, sort”. Det er således, åbenbart, lykkedes for Erling Kristensen at blive “skyggen i solskinslitteraturen”, som han så gerne ville være. Men er han da ikke spor morsom?
Det er så på tide at oplyse, at jeg, bl.a., professionelt arbejder med affald: Jeg er én af dem, der arbejder for affaldsminimering, at mest muligt affald genbruges, at det, der ikke kan genbruges, brændes af i forbrændingsanlæg, og at mindst muligt affald deponeres.
Følgende historie, der bl.a. omhandler affaldsbortskaffelse for måske ca. 60 år siden, har for mig været en herlig øjenåbner, og meget morsom, oplysende og maner til eftertanke.

Viborg Stiftsmuseum

Viborg Stiftsmuseum og Viborg Bibliotekerne har sat en udstilling op på Stiftsmuseet, der hedder ”Viborg Bogby”. Et af udstillingens bogrum omhandler ”De døde (Viborg-) poeters klub”. Disse er valgt til at være:

  • Peer Hultberg
  • Johannes V. Jensen
  • Peter Seeberg
  • Nis Petersen
  • Erling Kristensen

På udstillingen kan du bl.a. se et portrætrelief af Erling Kristensen, udført af billedhuggeren Karl S. Kjær.

Udstillingen varer indtil den 6. juni 2010.