Mystik om Erling Kristensens konfirmation

Af kirkebogen for Tolstrup Sogn fremgår det, at Erling Kristensen er blevet døbt i Vrå Kirke den 11. juni 1918 af Valgmenighedspræst Berthelsen. På dette tidspunkt har Erling Kristensen været 25 år. Denne dåb er mærkeligt nok ikke medtaget i kirkebogen for kirken i Vrå.

Noget andet er, at jeg ikke har kunnet finde oplysning om, at Erling Kristensen skulle være blevet konfirmeret. Er der mon nogen, der ved, om Erling Kristensen er blevet konfirmeret? Hvis ja, hvor samt hvornår?

En hændelse, der har gjort stort indtryk på Erling Kristensen

I 1903 boede Erling Kristensen på Refsnæs sydøst for Vrå. Han var 10 år gammel, da Othilie Madsen druknede i en af tørvegravene derude den 14. august. Erling Kristensen har skrevet herom: I “Døden om ind i verden”, der er medtaget i “Skyggen” og i antologien “Glimt af barndommen”.

Desuden i novellen “Under barndommens skyer” fra “I ledtog med livet”. Herunder kan du læse “Døden kom ind i verden”.

Flere af Erling Kristensens tidlige digte

Erling Kristensens tidlige digte handler for det meste om årets gang, vejrets skiften og naturen i almindelighed. Der er ofte tale om en række nok lidt hastigt nedskrevne digte, for cykelværkstedet, som han overtog fra Thomas Olesen Løkken i 1918, skulle jo også passes.

Herunder kan du Læse et par af digtene fra 1919 – det ene hedder “Solhverv” – det andet hedder “De vilde svaner” (Sangsvanerne). Begge siger meget om Erling Kristensens sind.



Èt af Erling Kristensens tidlige digte

Erling Kristensen begyndte tidligt at skrive digte. I 1914, som 23 årig, skulle han have fået trykt et digt i den lokale avis; dette har jeg dog ikke kunne finde bevis for. Hans digte har været kendt for at have den fejl, at de er til at forstå. Men lette at forstå er de nu ikke altid – måske er de ikke gjort helt færdige, eller opgivet.

Jeg er kommet i besiddelse af masser af håndskrevne digte – ofte er de nok skrevet i hast på cykelværkstedet under arbejdet. Vinterens digte er skrevet i mol, forårets og sommerens i dur. Her følger “Decemberkvæld”, der vurderes at være skrevet i 1920 eller 1921:

Erling Kristensens absolut største boglige oplevelse?

I Vendsysselrejsen er der en kort, uforglemmelig beskrivelse af Erling Kristensens venskab med ”Ane Enke”, der boede i Bomhuset i udkanten af Vrå – Erling Kristensen kalder hende for sin barndomsveninde: Det var hende, der tog mig ind til sig i Bomhusets lave stue og læste for mig af ”Tredive år blandt de vilde”, ”Ugens Nyheder”, ”Revyen” og alle de andre skrækkelige ting, hvor der mindst var et mord på hver side …

Erling Kristensen besøgte Ane på dennes dødsleje onsdag den 17. august 1949 på den tur rundt i Vendsyssel, der blev baggrunden for at skrive ”Vendsysselrejsen”. Ane døde en måned senere, den 16. september 1949, knap 82 år gammel. Ved jordefærden talte Pastor Isaksen ud fra Davids 119. salme: ”Vi er fremmede på Jorden” og mindedes Ane som den trofaste kone, der bar sin skæbne med tålmod. Erling Kristensen skrev i september 1949 om sit første møde med Ane og det trykte ords betydning for ham, som du kan læse her:

Ane Maries Hus?

Det var såmænd bare det, at jeg kom til at se indgående på den akvarel, som maleren Knud Eel skænkede sin gode ven, Erling Kristensen. Akvarellen er mærket “Grove Hede 36 – juni”, og er nu i Herning Museums eje. Ane Marie var eneboer og boede i et af hedens sidste bindingsværkshuse, uden moderne bekvemmeligheder. I 1939 skænkede hun sit hus til Herning Museum, som har genopført det.

På Knud Eel’s akvarel breder heden sig foran og bag huset med brune og lilla nuancer. Der står et par lægivende træer, en græssende ko og en mødding foran laden. Den ensomme beliggenhed lyser ud af billedet – og så var det, at jeg fik den tanke, om det er Ane Marie, der er skildret som “Tøsen” i Erling Kristensens fortælling fra “Efterår i heden”, der blev optaget i Social-Demokraten den 24. november 1935. “Tøsen”s hus er på overbevisende vis skildret som endog meget ensomt beliggende. Du kan kan læse fortællingen herunder.

Erling Kristensens udgivelser i 1920’erne

Erling Kristensen var meget produktiv i årene fra 1926 til og med 1929. Han fik udgivet romanerne: “Støtten” (1927), “Byen mellem to tårne” (1928) og “Stodderkongen” (1929). Desuden fik han udgivet hele 42 arbejder, især noveller og digte, der blev offentliggjort i aviser, julehæfter m.v.

Du kan nu se en opdateret af liste under afsnittet kronikker, vil senere blive suppleret senere med hans arbejder fra 1930-1934.

Erling Kristensens ophold på Lysebu

Norsk fortid og nutid er strømmet Erling Kristensen i møde under et ophold på det norsk-danske fonds stipendiathjem Lysebu ovenfor Oslo. Opholdet har betydet utroligt meget for ham – og det var under dette ophold, han fik inspiration til at skrive sin fantastiske historie: Svarte døden”. Lysebu ligger som kongsgården i de norske folkeeventyr på toppen af Holmenkollen ved Voksenkollen, som er indgangen til Nordmarka, Oslos store naturpark.

Lysebu blev tegnet i 1918 af den berømte arkitekt Magnus Poulsson til privat brug og er siden blevet udvidet og moderniseret flere gange. Udviklingen er sket i harmoni med den oprindelige arkitektur, og karakteren af norsk storgård er bevaret. Herunder kan du læse fortællingen om hans ophold på Lysebu.

Erling Kristensens første rævejagt

Erling Kristensens glæde var enormt stor, den første gang han var med sin far på jagt. Og han blev godt opdraget … det var en dødssynd med anskydninger, ikke noget med at dyr må lide.

Allerede i 1922 fik Erling Kristensen optaget en fortælling i “Jagtvennen” (redigeret fra 1914-52 af “Stemmen fra Næstved”, K. W. J. Thureholm) om sin første rævejagt på egen hånd – han må da have været ca. 20 år. Den er skrevet for ligesindede jægere – og vore dages jægere kan sikkert have glæde af at læse den. Men den bør læses af alle, da den, efter min opfattelse, fortæller noget væsentligt, dels om hans personlighed, dels som jæger. Du kan læse fortællingen herunder.

Misvækståret 1826. Erling Kristensens første trykte, litterære arbejde

Arbejdet blev offentliggjort i Fyns Venstreblad den 9. maj 1926, altså i 100-året for misvækståret 1826. Da jeg læste arbejdet, faldt mine tanker straks på Erling Kristensens radioroman “Misvækst” fra 1953. Ved offentliggørelsen forklarede han, at det var en bog, der længe havde været i hans tanker – ja, det må jo så nok være i mindst 26 år. Du kan læse hans arbejde herunder.

Om “Støtten”, Erling Kristensens første bog udgivet i 1927

I bogen kommer en flok gårdmænd til Mads Stådal for at købe en ko; skønt han ved, at koen er til en daglejer i yderste armod, sælger han dem en tuberkelsyg ko, uden at sige at den fejler noget som helst. En sådan handling var sikkert ikke ualmindelig på dette tidspunkt.

Til støtte for Erling Kristensens episode har jeg i Fyns Tidende fra den 5. september 1926 fundet følgende notits: Tuberkulært kød til begravelsesgilde – slagteren fik en velfortjent afklapsning. Slagter N. N. (min forkortelse) i Hammershøj blev i dag ved Vestre Landsret idømt fængsel på sædvanlig fangekost i 120 dage, fordi han i april måned i år til et begravelsesgilde havde solgt kød af en tuberkuløs ko, vel vidende at kødet var sygt, og at der forelå dyrlægeerklæring herom. På kødet har slagteren tjent 50 kr.

Bedstes dreng – en skitse

Titlen på denne fortælling har fået undertitlen “en skitse”. Underligt at kalde en fortælling en skitse – så jeg har måttet ty til ordbogen for at finde en mening hermed. Heri står bl.a. til nærmere forklaring: “En kortfattet (litterær) beskrivelse af en person, en stemning el.lign.; udkast til et litterært arbejde”.

Og denne tolkning passer fint til denne barske fortælling om den yderste armod på den tid. Skitsen, der blev offentliggjort i “Social-Demokraten” den 7. juni 1931, kan du ser herunder.

Revision af Jagtloven

Erling Kristensen forsvarede den ubemidlede jæger, som man ved uhæderlige og lumske midler ville prøve fratage retten til at udøve den idræt, der ejer hans sinds hedeste lidenskaber. I den forbindelse optræder følgende definition på en jæger. Det understående citat er skrevet i forbindelse med revision af Jagtloven i 1929-30.

“Når jeg siger jæger, mener jeg ikke enhver krudtforbrugende toben. Det ville være lige så forkert, som at kalde enhver kirkegænger kristen”.

Citat til eftertanke, bragt i Statsradiofonien

Erling Kristensen blev den 2. december 1932 interviewet af Sigurd Thomsen i forbindelse med radioserien “Samtaler om bøger”. Samtalen tog udgangspunkt i Erling Kristensens roman “Kværnen maler”, der lige var udkommet. Romanen blev mistydet som et forsøg på at smæde bønderne.

Under samtalen kom man ind på ejendomsretten, der har spillet en stor rolle som årsagsmotiv i Erling Kristensens romaner. Det var i den anledning Erling Kristensen sagde de for mig uforglemmelige ord:

“Der er kun krig mellem krager, når der er rigelig mad på marken”.

Grevens høns – en legende

Erling Kristensen skrev flere legender. “Grevens høns” blev offentliggjort i Social-Demokraten den 26. juni 1932. Jeg opfatter en legende som en mere eller mindre religiøs fortælling med et åbentlyst moralsk budskab om, hvordan et rettroende liv bør lives. Du kan læse legenden herunder.

Dit brodersind

Erling Kristensen begav sig også af med at skrive fødselsdagsviser – bl.a. til sin forfatterkollega Nils Nilsson på dennes 50 års fødselsdag den 15. marts 1947. Hilsenen blev trykt i Social-Demokraten.

Nils Nilsson blev født ved Sireköping i Sverige, ca. 10 km øst for Landskrona. Han indvandrede til Danmark i 1918 – forinden havde han arbejdet som kulminearbejder. Senere erhvervede han sig en cigarbutik på Vesterbro i København.

Du kan læse den smukke, indfølte fødselsdagshilsen herunder.

Trykte arbejder i aviser, tidsskrifter, julehæfter, fagblade m.v.

Jeg har den seneste tid arbejdet på at opdatere min liste over Erling Kristensens udgivelser i form af kronikker, noveller, legender, debatindlæg, digte m.v. Det har heldigvis vist sig at være et større arbejde – jeg er nu oppe på ca. 200 dokumenterede udgivelser.

Jeg forventer senere på året at kunne dokumentere yderligere 50. Erling Kristensen har især været en flittig bidragyder til Politiken og Københavns Social-Demokrat, men også til Julegranen eller “Uddelerbladet”, De Blindes Jul, Julestemning, Dyrevennens Jul, Jagt og Fiskeri, almanakker m.fl. Masser af udgivelserne blev suppleret med tegninger/akvareller/træsnit af så fine kunstnere som Sikker Hansen, Mads Stage, Anton Hansen, Sigurd Vasegaard, Eiler Krag og Hans Bendix.

Hørespillenes tid

Der er mange, der har undret sig over, at Erling Kristensen var uproduktiv efter udgivelsen af “Menneske mellem mennesker” i 1936. Næste bog, “Omkring en menneskerede”, udkom da også først i 1947.

I den mellemliggende tid har Erling Kristensen imidlertid kastet sig over bl.a. radiohørespil og fik opført 6 hørespil – sidst i 40’erne kom der yderligere 2. Her følger listen over de utrykte hørespil:

  • Obduktion10. januar 1938
  • Judas17. januar 1939
  • Fri15. august 1939
  • Fødselsdagsgaven27. oktober 1939
  • En varm dag2. september 1941
  • Sådan skriger mågerne5. december 1944
  • I 11. time13. april 1948
  • Og her har vi kæmpet24. maj 1949

Hvad skriver De på?

Social-Demokraten bragte den 3. januar 1946 et interview med 8 danske forfattere: Tove Ditlevsen, Martin A. Hansen, Niels P. Jørgensen, H. C. Branner, R. Broby-Johansen, Peter Koch, Esther Nagel og “revseren” Erling Kristensen. Og revseren Erling Kristensen skuffer heller ikke denne gang med sine skarpe iagttagelser og synspunkter.

Interviewet indeholder et lille tilbageblik på Erling Kristensens produktion og kritikernes synspunkt herpå. Du kan læse interviewet herunder.

Fest

Erling Kristensen var meget produktiv i årene 1927-1936 – oftest af streng nødvendighed. Udgivelsen af en bog om året rakte ikke til husholdningen. Især ikke efter der var stiftet hjem på Knolden sidst i 1932. Erling Kristensen skrev derfor en del kronikker og historier, sidstnævnte ikke mindst til avisernes weekendtillæg.

En stor del blev optaget i Social-Demokraten, men ikke alle historier fandt nåde for den daværende avisredaktørs skarpe blik: Historierne skulle have et vist niveau. Blandt disse mange historier har jeg fundet “Fest”, der blev ledsaget af fine tegninger, udført af Anton Hansen. Historien handler om, hvor galt det kan gå, når man “sætter sig i spidsen”, uvægerligt på andres bekostning. Historien, der bestemt ikke er uden humor, kan du læse herunder.

Min morgensang

Der er tale om et udateret digt fra Aalborg. Det handler om arbejderens start på dagen med Erling Kristensen som iagttager. Jeg vil anslå digtet til at være skrevet, mens Erling Kristensen boede i Hr. Oves Gyde, d.v.s. i tidsrummet 1930-32. Du kan læse digtet herunder.

Erling Kristensen modtager kollegernes ærespris

Følgende har jeg fra et avisudklip fra Berlingske Tidende den 30. januar 1953:

Dansk Forfatterforenings bestyrelse har tildelt forfatteren Erling Kristensen “kollegernes ærespris” for et betydeligt litterært arbejde i 1952. Prisbelønningen, der er på 1.000 kr., uddeles som en særlig anerkendelse af en enkelt bog, og det er i dette tilfælde forfatterens roman “Misvækst”, der har opnået denne udmærkelse.

Erling Kristensen i “Svikmøllen” 1927


Svikmøllen var særdeles godt opdateret med noget af det, der rørte sig i Danmark i 1927. Bl.a. at et vist cykelværksted i Vrå nu husede en ny forfatter – Erling Kristensen debuterede den 5. november med “Støtten”. Jeg kan let genkende Thomas Olesen Løkken, men Erling Kristensen? Nej, det kan jeg ikke.

Erling Kristensen modtager Emma Bærentzens legat på sin 45 års fødselsdag den 9. juni 1938

Legatet, der var på 13.000 kr., blev givet til 12 unge kunstnere – heraf fik Erling Kristensen tildelt 1.300 kr. Af andre forfattere, der modtog legatet, var Mogens Linck, Aase Hansen og Vilhelm Gross.

Der er ingen nærmere motivering for tildelingen i den artikel, jeg ligger inde med – men artiklens forfatter, Sigurd Thomsen, skriver, “at Erling Kristensen for længst er et af de førende navne på det danske parnas, hvor han har vundet ry med sine skildringer fra landet”.

Hans Povlsen om Erling Kristensen

Hans Povlsen, der også var en glimrende naturskildrer, skrev i december 1949 i “Bogtrykkeren og Samleren”:
Erling Kristensen var så sart, at han ikke kunne tåle verdensvulkanens dundren. Hans smerte over menneskenes tåbelighed svider stadig i ham.
Få mennesker kommer en i møde med en sådan personlig hjertelighed. Hans litterære ansigt stod stærkt og barsk. Han smilede ikke nok til sit publikum.

Fødselsdagshilsen

Erling Kristensen og Steen Hasselbalch havde som oftest et rigtig godt forhold til hinanden – også selv om Erling Kristensen fra sidst i 1920’erne og op gennem 1930’erne fik for lidt ud af at skrive, mens Steen Hasselbalch syntes, at “hans forfattere” fik for meget ud af det i forhold til, hvad salget af en bog kunne indbringe. Se Erling Kristensens utraditionelle fødselsdagshilsen herunder.

Niels Anesens kritik vers

Forfatteren Niels Anesen fremsatte sin kritik af “Ler”, umiddelbart efter udgivelsen i november 1930. Som du sikkert husker, var hovedpersonen i “Ler” fantasten Bjarke med det umage valgsprog: “Jeg er ikke så lidt duperet af mig selv”. Kritikken var på vers, som du kan se herunder.

Erling Kristensen om hjemløse

Erling Kristensen har altid taget haft øje for de svage i samfundet. Det kan man se i hans digt fra 1928: “De hjemløses tog”. Baggrunden for digtet var meget alvorlig: “De hjemløses tog” var ikke bare en samling vagabonder – en stor del af dem var veluddannede mennesker, som tilfældet og fortvivlede erhvervsforhold havde tvunget ud på landevejene. Og her følte de sig hverken hjemme eller lykkelige.

Digtet er skrevet i forbindelse med, at hjemløse begav sig ud på en vandring fra Kjellerup til København. Sammen med digtet gives en kort skildring af de hjemløses baggrund samt hvordan det gik med vandringen. Du kan læse digtet herunder.



Lige før digtet blev skrevet, var det opgjort, at ca. 10.000 hjemløse gik på landevejen. Ca. halvdelen havde lært et eller andet fag eller haft et fast arbejde og var kun på grund af tidernes ugunst blevet kastet ud på landevejen, og derfor kun gik der af nød, og ikke af tilbøjelighed.

Af de resterende 5.000 var ca. 1.000 så “gamle i faget”, forhutlede, legemligt og åndeligt nedbrudte, at en redning ville være meget vanskelig, bekostelig og tidskrævende for samfundet. For deres vedkommende var der vel kun fattighuse, slumanstalter og humane institutioner tilbage – erfaringsmæssigt endte en stor del med at falde til flasken eller fryse sig ihjel.

Tilbage er der ca. 4.000 – heraf var en stor del rekrutteret til “toget”. Vandringen var hos dem endnu ikke blevet en vane, men på den anden side ville de have vanskeligt ved at finde passende arbejde, selv om der var arbejde til dem. Arbejdsmæssigt var de alt for gode til fattiggården.

Et sådant tog var i 1928 undervejs fra Kjellerup til København. Formålet var at vandre til København med krav om arbejde og hjælp. De hjemløses tog blev anført af flyverløjtnant Causon-Kaas. Flere og flere sluttede sig til toget på vejen mod Vejle. Den 8. marts 1928 vandrede nogle hundrede hjemløse ind i Vejle. Deres march var indledt et par dage tidligere.

I Vejle opstod der hektisk aktivitet: Der måtte sikres ro og orden, sovepladser og bespisning, når de hjemløse kom til byen. Optoget blev ført til Arbejdernes Forsamlingsbygning – her blev deltagerne bespist, og der var arrangeret underholdning med sang og oplæsning. Herefter blev de hjemløse indkvarteret på byens skoler.

De hjemløses tog kom ikke længere end til Vejle. Dagen før togets ankomst var Vejles politimester Otto Kiørboe blevet pålagt at standse det af justitsministeren. En større politistyrke rejste fra København til Vejle for at bistå deres kolleger med at opløse toget. Men opløsningen foregik i god ro og orden. Du kan i øvrigt læse mere på: www.vejlewiki.dk

Julehistorie

“En julecigar” er optaget i antologien “De bedste julehistorier af danske forfattere”. Antologien indeholder i alt 15 historier – 15 historier, der er oplyst at handle om julen i god gammeldags forstand, og samtidig giver et kulturhistorisk billede af, hvordan Julen har været fejret i de sidste 125 år.

Historien er let læst – lix = 22 – og er derfor læst i en eller måske flere danske skoler i dag. Mine nøgleord til denne historie må være “næstekærlighed” og “retfærdighed”, dog med et stort spørgsmålstegn efter. Læs denne uforglemmelige historie herunder.

En fortælling fra krigen

I sit personlige og stærke sprog skriver forfatteren Erling Kristensen her om den om den jyske højsommer, om kukkeren, der kukker og korndønningerne, der bølger for søndenbrisen, og her, i den hede solsummende sommerdag gør han et fund. Det er et teglværk, der synger noget om landets skjulte kræfter, en arbejdets katedral, hvor slidets hænder udfører præstegerning.

Erling Kristensen er søgt herind for at hente styrke til turen mod fremtiden, men får han den? Danmark er et lille fredeligt, trofast arbejdende Land i Verden. Med en sådan sundhedstilstand skal det nok gå. Det vil gå, siger Erling Kristensen.

Hvem er det nu lige, at højsommerens lystige propagandachef med sine store, runde klokketoner er? Det får du svar på herunder.

Tøbrud

Digtet ”Tøbrud” blev trykt i ”Politiken” i foråret 1945. Jeg har fået fortalt, at avissiden med ”Tøbrud” under 2. Verdenskrig var blevet brugt til indpakning af en hilsen, der blev sendt til en dansk fange i en tysk koncentrationslejr. ”Tøbrud” blev læst og skabte håb og forventning om, at nu var det nært forestående med 2. Verdenskrigs afslutning. Se sådan kan digtet altså også læses. Så måske har Erling Kristensen både forudset 2. Verdenskrigs komme og afslutning? Se digtet herunder.

En morsom historie

En morsom historien om, at Erling Kristensen udsættes for akut Retskaffenhedsfeber, da hans Skatteangivelse blev forkastet. Historien er fortalt med det, vi lollikker kalder ægte jysk humor eller lune.

Hyldest til Erling Kristensen på 60 års dagen

Herunder kan du se Aage V. Reiters hyldest til Erling Kristensen på dennes 60 års fødselsdag – festen blev holdt på Rindsholm Kro. Aage V. Reiter boede ved Hald sø, der er nabosø til Vedsø. Han var en mand med mange talenter: Han arbejdede på Kreditforeningen i Viborg, og var i sin fritid selv digter – han har bl.a. udgivet en del digtsamlinger. Det fremgår af hyldesten, at han har haft et vældigt godt kendskab til Erling Kristensen.

Antons møde med den store hund

Erling Kristensen kan det der med at skrive rørende, helt uforglemmelige historier. Historien om drengen Antons møde med den store hund Thor med “kæmpeglaffet” er ingen undtagelse. Historien oser af stemning – vejr, plante- og dyreliv er meget flot beskrevet: Vejens hede sand kom glidende oppe fra og skød sig ind under hans fødder. Det var knap han fattede, at det var ham selv, der løb. Gårdene deroppe kom nærmere, og jo nærmere de kom, jo stærkere duftede markerne af korn og solbagte roetoppe. Du kan læse historien herunder.

Erling Kristensen på YouTube


Prøv at gå ind på YouTube og søg på “Erling Kristensen”, så kommer der et lille filmklip med bl.a. en storsmilende Erling Kristensen hjemme på “Knolden”. Desværre uden tale da det stammer fra en super 8 smalfilm. Filmen indeholder også nogle sekvenser med den utroligt smukke udsigt over Vedsø eller Rindsholm Sø, som Erling Kristensen dagligt havde glæde af i knapt 30 år.

Teaterstykket

Erling Kristensen skrev teaterstykket, “Retfærdighed”, i 1930? Jeg ved ikke, om det nogensinde er blevet opført – men jeg ved, at Betty Nansen Teateret og Det Kongelige Teater, ved teaterchef Adam Poulsen, ikke anbefalede en opførelse. Adam Poulsen skrev som begrundelse, at “stykket er talentfuldt, men alt for groft og usandsynligt i udførelsen.”

Forsvar de usselige små vandhuller mod overgreb

Erling Kristensens skrev i 1932 et vemodigt, men kraftigt forsvar af “den lille natur”. Forsvaret har form af en meget malerisk beskrivelse af vejret og den lille natur, tilsat iøjnefaldende selvkonstruerede ord. Entreprenører som Hedeselskabet går ikke ram forbi:

“Men saa en Dag kom der en af de saakaldte Fremskridtsmænd til Ejendommen. Han var af den slags berømmelige Mennesker, hvis Vægbilleder er trykte Diplomer i Glas og Guldramme, og hvis væsentligste læsning er Drægtighedsregnskaber og Svinestamtavler. Han saa sig straks gal paa Dammen. Den var i Vejen for ham. Den tvang ham til at slaa en Bugt paa Plovfuren. Og uvidst af hvilken Grund, men den slags Diplomgenier kan kun køre lige ud …”

Du kan læse hele forsvaret herunder.

Otto Benzon-Legatet

Det vakte sand forfærdelse og forargelse i Vraa, at næppe var man blevet af med den ene litterære cyklesmed, så kom der en ny (Erling Kristensen), som ogsaa skrev bøger. Så vidt gik det, at Byen sendte en deputation til hans husvært og forlangte ham sagt op, fordi byen ikke ville lide den tort at have ham boende.

I 1932 blev Erling Kristensen tildelt Otto Benzon-Legatet. Herunder kan du videre om baggrunden for tildelingen legatet.



Om Otto Benzons Forfatterlegat
Indstiftet af dramatiker og medicinalfabrikant Otto Benzon (1856-1927) til hæder for kritikeren Georg Brandes (1842-1927). Legatet kaldes derfor af og til for Georg Brandes Legatet eller Georg Brandes Fødselsdagslegatet, ikke at forveksle med Georg Brandes Prisen. Legatet uddeles normalt på Georg Brandes fødselsdag den 4. februar – første gang i 1908, til Henrik Pontoppidan.

En rigtig fisker?

Citat af Erling Kristensen: “Har en Fisker ikke Orden i sine Erfaringer som en Videnskabsmand i sit Laboratorium, saa er han ikke Fisker. Han mangler Sindet.”

Forårspustet

Citat af Erling Kristensen: “De, der ikke har taget Foraarspustet til sig som det rente- og afdragsfri Laan, det er – de er fattigere end nogen behøver at være.”

Barneøjne

Citat af Erling Kristensen: “Barneøjnene. De er de klare Molefyr ved Udsejlingen til Livsfornemmelsens levende Hav. Kunstigt forankrede Lys-, Klokke‑ og Fløjtetønder er underlagt Tvivlens Storm, Haabløshedens Is, og kan gaa i Drift. Molefyrene staar fast, leder ud, vinker hjem …”

Vejret, det er vort Kongelige Teater

I bogen “Omkring en menneskerede” skildrer Erling Kristensen den mægtige natur og vejrets evige skiften og forunderlige magt på alle årstider: “Vejret er jo vort Kongelige Teater. Blæsten, Skyerne, Solkomst og Solflugt er de Skuespillere, vi aldrig bliver trætte af at klappe for. Det er dem, vi herude til det sidste giver vore Følelsers skønneste Blomster.”

På Knolden var der nok at tage sig til i årene op til og under 2. Verdenskrig. Alt skildres på fineste vis i denne fortræffelige og hjertevarme bog. Men Erling Kristensens fordømmelse af krigens væsen glemmes ikke. Hans forudsigelse af 2. Verdenskrigs komme sidst i bogen “Menneske mellem Mennesker” får i 1937 ny næring, idet “bombemaskiner, kun et par døgns jernbanerejse fra Knolden, brummer afsted og strør propagandaopråb til menneskeheden om at avle børn.” Helt uforglemmeligt er Billedet af Faderen, der bærer sin lille Dreng ud i Solen og ligger i Græsset og taler til ham om den døde Broder, hvis Legetøj og Fodtrin de finder i Græsset og Sandet. “Der ligger Spanden og Legespaden og skriger under Solen; men saa fattige har Menneskene gjort hinanden, at en Far ikke ved, om han tør tænke sin døde Dreng levende”. Herunder kan du læse K. K. Nicolaisens anmeldelse af bogen.

Stille morgenreflekteren ved søen

I denne lille fortælling møder vi Erling Kristensen ventende på Makker i den meget tidlige morgenro – Makker reflekterer på vej ned til søen med den ventende båd. Måske også Erling Kristensen har haft tid til reflekteren – i hvert fald leger han gevaldigt med ordene i denne fortælling: Mød bl.a. de gællegluffende, brede brasen i vandets skummende, sprøde syden, der fortæller om vandets vilde fest. Læs mere herunder.

Kunstnerprotest mod Olympiaden

Sidst i Erling Kristensens bog “Menneske mellem Mennesker” forudses 2. Verdenskrigs komme. Han har været meget optaget af de tendenser, der op gennem 30’erne har rørt sig i Tyskland.

Den 12. september 1935 meddeltes det i dagspressen, at der samtidig med Olympiaden i Berlin 1936 vil blive afholdt en kunstkonkurrence omfattende musik, digtning, malerkunst, billedhuggerkunst og arkitektur. I den danske censurkomité sidder billedhuggeren Johannes Bjerg, maleren professor Axel Jørgensen og arkitekten professor Edvard Thomsen. Musikerne indsender deres værker til komponisten Louis Glass, Dansk komponistforening, mens digterværkerne udvælges af en komité udpeget af den danske forfatterforening.

I den anledning henvendte landsforeningen “Frisindet Kulturkamp” sig til en række danske kunstnere med opfordring om at underskrive en protestskrivelse, herunder Erling Kristensen. Erling Kristensen underskriver sammen med blandt mange andre, Henrik Pontoppidan, Hans Kirk, Martin Andersen Nexø, Kjeld Abell, Knuth Becker, Poul la Cour og Otto Gelsted. Læs protestskrivelsen m.v. på henrikpontoppidan.dk

Taknemmelighed

Er der en form for lighed mellem foråret og den gode husmor? I følge Erling Kristensen er foråret, ligesom den gode husmor, så usnobbet, at det overser alle skabagtighedens priskuranter – læs mere om Erling Kristensens taknemmelighed over foråret og den gode husmor her …

April 1961

Denne historie kunne næsten have været skrevet i år med den lange vinter, vi har haft. Læs om Erling Kristensens forundring og glæde ved naturen og de pludselig skiftende vejrlig: Lærkerne havde for en stund tabt både mod og mæle. Sneblinde og helt overrumplet af sol- og snelysets vælde flagrede de desorienteret hid og did over et landskab så skærende hvidt, at de tilsyneladende ikke vidste hvad der var himmel, og hvad der var jord. Smukt, ikke? Erling Kristensen nåede at skrive i alt 6 beretninger om livets gang omkring Knolden i 1961 – alle beretninger blev bragt i “Aktuelt”. Læs mere herunder.

Knud Hyllebergs interview

I dette interview fortæller Erling Kristensen, om hvilke forfattere han læser mest, om at det er en lykke at kede sig og om at Morten Korchs læsere befinder sig på et litterært” begyndelsesstadium. Også situationen på Knolden kommes der ind på – her oplyser Erling Kristensen om, at familien har indrettet sig på at være selvforsynende og at han har en dygtig kone, der i høj grad udmærker sig som husmor og økonomisk administrator. Læs interviewet herunder.

Erling Kristensen, morsom?

På et nyligt afholdt møde om dansk litteratur på Testrup Højskole udtrykte en af mødedeltagerne, at Erling Kristensens forfatterskab er “sort, sort, sort”. Det er således, åbenbart, lykkedes for Erling Kristensen at blive “skyggen i solskinslitteraturen”, som han så gerne ville være. Men er han da ikke spor morsom?
Det er så på tide at oplyse, at jeg, bl.a., professionelt arbejder med affald: Jeg er én af dem, der arbejder for affaldsminimering, at mest muligt affald genbruges, at det, der ikke kan genbruges, brændes af i forbrændingsanlæg, og at mindst muligt affald deponeres.
Følgende historie, der bl.a. omhandler affaldsbortskaffelse for måske ca. 60 år siden, har for mig været en herlig øjenåbner, og meget morsom, oplysende og maner til eftertanke.

Viborg Stiftsmuseum

Viborg Stiftsmuseum og Viborg Bibliotekerne har sat en udstilling op på Stiftsmuseet, der hedder ”Viborg Bogby”. Et af udstillingens bogrum omhandler ”De døde (Viborg-) poeters klub”. Disse er valgt til at være:

  • Peer Hultberg
  • Johannes V. Jensen
  • Peter Seeberg
  • Nis Petersen
  • Erling Kristensen

På udstillingen kan du bl.a. se et portrætrelief af Erling Kristensen, udført af billedhuggeren Karl S. Kjær.

Udstillingen varer indtil den 6. juni 2010.

Anmeldelser af “Drejers Hotel”

Bogen delte vandene i en helt uhørt grad: Lige fra den kraftigste afstandtagen til den store beundring. Hans Brix og især Tom Kristensen beundrede bogen. Her er nogle overskrifter fra anmeldelserne:

  • Skandaleroman (Ekstrabladet)
  • Et værre Hotel
  • Drejers Hotel vækker vrede i Aalborg (Berlingske Aften)
  • Et hotel på vrangen
  • “Drejers Hotel” og Beiers Hotel – En nøgleroman – og betydelig skrap”

I sidstnævnte hævdes det, at der er adskillige udsnit i bogen, der er så nøjagtige som et protokollat. Det hævdes også, at bogen blev opreklameret som nøgleroman i Aalborg, længe inden den udkom. Selv hævder Erling Kristensen, at der ikke er tale om en nøgleroman. Af anmeldelsen i Aalborg Amtstidende fremgår det afslutningsvist, at ”Drejers Hotel er en gemen nøgleroman, sikkert den sjofleste i dansk litteratur” – samt “at det (avisen) mod sin vilje er med til at gøre bogen til en best seller”.
Jo længere væk fra Aalborg, jo mere ros. Der var dog en undtagelse, nemlig Ekstrabladets anmeldelse – den gengives derfor herunder.