Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

 

 22.-11.-1927

 

 

To jyske Romaner

 

Erling Kristensen: Støtten (Hasselbalch 1927)

Chr. Fr. Mortensen: Skygger ved Havet (Hasselbalch 1927)

 

Lagde man disse to Romaner sammen, og dividerede dem med to, vilde man faa to helt ud fortræffelige Bonderomaner ud af det. Nu har man derimod to gode, men ingenlunde fejlfri Bøger, som paa en morsom Maade belyser og supplerer hinanden, baade hvad Handling, Stemning og Stil angaar. – Erling Kristensens Roman fra Vendsyssel vil sikkert blive læst med megen Interesse, baade paa Grund af Forfatterens mere pudsige end betydningsfulde Forhold til Ths. Olesen Løkken, og fordi den er Forsøg paa en Omformning af den moderne Bonderoman, som Forf. sikkert med Rette finder alt for idealiserende og sukkersød. ”Støtten” er en ganske usminket Skildring af Bonden, som E. Kristensen  betragter ham: Ledet udelukkende af den Moral, som paa københavnsk udtrykkes ved Ordene: Gaar’en saa gaar’en.

Det er en Opfattelse af Vendelbobonden, som de fleste, der kender ham, vil tage bestemt Afstand fra. Og den bliver ikke mindre uretfærdig og ensidig ved den Omstændighed, at Forf. tydeligt tillægger Husmændene og Landarbejderne en højere og finere Moral.

Erl. Kristensen fortæller ualmindeligt kraftigt om Bonden Mads, som i et kort, men virksomt Liv arbejder sig op til Storbonde, Rigmand, Bestyrelsesmedlem i 4-5 Foreninger, uden at bryde sig om, at han er direkte Aarsag til sin Moders og Svigermoders Død, til at en Daglejer kommer uskyldigt i Tugthuset og til utallige Smaasvindlerier i Sognet. Den Side af Romanen er beskrevet udmærket med en imponerende Sikkerhed i Handlingen. Og det skal slet ikke bebrejdes Forf., at han paa Titelbladet kalder Bogen ”en Bondepsykologisk Romanstudie”, for heldigvis glemmer han dette fornemme Løfte og søger ikke at indlægge noget ”Sjæleliv” i sin sjælløse Helt. Men det kan ikke tilgives ham, at han skriver et Sprog, der er forskruet og spækket med ødelæggende Sammenligninger som: ”Sætningen lød som en forgiftet Kniv, der langsomt vrides op af Skeden”. Eller med hjertebrækkende Tillægsord som: ”Stærenes smittende solkyssende Sang”, ”Blundens vatterede Stilhed” o.s.v. – alligevel glemmer man næsten disse Uhyrligheder, naar man kommer til de sidste Sider, hvor Mads’ Død skildres, og hvor Sognet beslutter at hædre ham som en bærende Kraft ved at rejse ham en Stenstøtte. Den Ironi, hvormed dette er skrevet, er saa sikker og rammende, at man forbavses ved at træffe den hos en Debutant.

- Enten er Erling Kristensen en behændig Plagiator, eller ogsaa er han en ukritisk, men kraftig og lovende Forfatter. Tiden vil vise det, men indtil videre tror vi paa det sidste.

– – –

Chr. Fr. Mortensens Stilling i moderne Literatur er der derimod ingen Tvivl om. Han er mærket af den Natur, der omgiver ham – altid dyster og mørk, sjældent et Smil, endnu aldrig en Kærlighedshistorie. Hos ham træffes endnu Mennesker, som frygter Vejret og Naturen, som tror paa noget overnaturligt, ja som bliver sære og vanvittige i denne barske Verden. Han er en af de faa Forfattere, som ved at arbejde en Stemning frem paa Bogens første Side og ikke slippe den før det sidste Blad. For ham er Bogen sikkert Arbejde og ikke Befrielse. Men deraf følger ogsaa Ansvarsfølelse og tung Alvor. Chr. Fr. Mortensens Kunst synes altsaa at være bestemt af to Impulser, der begge arbejder i samme Retning.

I ”Skygger ved Havet” er der en sær Uvejrsstemning fra først til sidst. Motivet er Vestkystens knugende Indvirkning paa Sindene – én bliver vanvittig, én bliver ond, én bliver et sølle uselvstændigt Skrog. Og Mængden af Fiskere bliver fanatisk indre-missionske. Alt dette oplever en Købstadsdreng under to Ferieophold. Med Handlingen faar det gaa, som det bedst kan, Vægten ligger paa Stemningen i Bogen og i anden Række paa Psykologien. Og vi faar i fuldt Maal vore Sanser fyldt med Uhygge. Højdepunktet naas i Beskrivelsen af en natlig Tur, Drengen foretager. I Uvejret farer han vild, møder en vanvittig Kvinde, oplever en Mordbrand og bliver rystet i Bund og Grund ved en ilanddreven Mines Sprængning, som sender ham bevidstløs ned af Havbakken.

Skønt Bogen i høj Grad er særpræget, og skønt den fuldt ud gennem Forfatterens rige Talent naar sit Maal: at give Stemningsbilleder fra Naturens og Menneskets uhyggelige Sider, er det dog, som om den virker lidt uharmonisk. Det føles som om Forfatteren har været hæmmet af noget, har villet være for stilfærdig og derfor har skrevet gennem Spindelvæv. Derfor ville lidt af Erl. Kristensens tanke- og stemningsfri Naturkraft have været til Nytte, mens E. Kristensen paa den anden Side kunne lære en hel Del Kræsenhed i Form og Stil af Chr. Fr. Mortensen.

– Man skulle synes, at Chr. Fr. Mortensen vilde kunde skrive en fremragende Roman om Indre Mission og Vestkystens Fiskere.

 

 

 

 

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014