Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

 

Brønderslev Avis 29. november 1927

Kronikken

 

 

 STØTTEN

  

Af Redaktør H. Nygaard

 

Da jeg igaar var bleven færdig med Læsningen af Hr. Erling Kristensens Debut-Roman ”Støtten”, maatte jeg pr. Idé-forbindelse tænke på Overlæge Ottosens nylig fremsatte Udtalelser om, hvorledes Folk ofte selv i de fornemste Omgivelser lever med …. Naa ja, lad os nøjes med at sige – mindre sunde Tilstande i Tyktarmen.

Sjældent har jeg set et saa utvivlsomt Talent anvendt som Klædebon for et saa tvivlsomt Formaal som hos denne debuterende Forfatter. Formen, Sproget, Naturfølelsen og Sansen for de smaa ydre Foreteelser vidner om virkelig kunstnerisk Evne. Men ak de skønne spildte Kræfter! Selve Bogens Idé er jo groet paa sur Bund, Hr. Erling Kristensen. Den minder i Anslaget for meget om ”Socialdemokraten”s daarlige Manérer: den er groet paa en sur og daarlig Bund, som De maa se at faa kultiveret, hvis De vil tænke paa nogensinde at skabe de virkelig store Værdier.

Jeg har endnu ikke været saa længe her i Nordjylland, at jeg kan sige noget bestemt om, hvormegen Vendsyssel-Virkelighed, der ligger til Grund for Skildringen. Men naar Forfatteren overfor ”Ekstrabladet” har udtalt, at han med sin Bog vil give en Analyse af Bondens Forhold til Begrebet Ærlighed, og desuden har forsøgt at reservere sig ved en Udtalelse om, at han nok vil blive grundigt misforstaaet, saa maa – forekommer det mig – dertil siges, at Misforstaaelsen er ganske paa deres side Hr. Erling Kristensen.

Det vil erindres, at Jacob Knudsen, der dog i sine Skildringer ikke just har vist Mangel paa kritisk Evne, hverken overfor sine egne eller overfor Bønderne, var tilbøjelig til at anse Bondestanden for det sundeste Element i Befolkningen. Jeg ved ikke, om han dermed kommer Sandheden nærmere end Erling Kristensen. Men overfor Sidstnævnte vil jeg hævde: Det karakteristiske ved den t y p i s k e danske Bonde – og det er jo ham, De vil til livs – er netop det, at han ikke mere laver saa megen Staahej ud af en Gaardmandsdatter, der er kommet galt ”af sted”. Endvidere at han for længst er vokset fra at kæde Kvægpriser sammen med højere Værdier. ”Støtten” gør i det hele taget i mange Henseender Indtryk af at have hentet sit Stof fra Stavnsbaandstiden eller fra Rusland. Helt hen i Vejret er Skildringerne af, hvorledes Mads Staadal tager til Bibelen, før han gaar hen for at afpresse Faderen til hans Kones Barn materielle Værdier. Mon der for øvrigt findes blot een eneste dansk Bonde, der vilde være dum nok til at foretage noget som helst af hele denne Handling? Bogen byder – i hvert Fald for den danske Gennemsnitsbondes Vedkommende – paa adskillige saadanne psykologiske Fejlvurderinger.

Jeg skal i øvrigt med Hensyn til Skildringens Enkeltheder blot opholde mig ved et lille Træk, som dog har lidt med Virkeligheden at gøre, nemlig den overfodrede Tyrekalv. Ogsaa jeg har een og anden Gang set et Slagtedyr blive saaledes fodret – men af ”Slagter Laurits”. Og vilde det mon ikke have været rigtigt, om Forfatteren havde ofret denne Skikkelse lidt mere Opmærksomhed. Det er dog ved Nødvendigheden af Prang, at Bonden i Tidens Løb har maattet gøre sig fortrolig med og derfor vel ogsaa hist og her er bleven smittet lidt af Handelsknebene.

Jeg har alene i den korte Tid, jeg har tilbragt her i Aalborg – f. Eks. set een og anden Arbejderfamilie holde Pige og give hende en saadan Behandling, at den vanskeligt kunde tænkes værre paa Landet. Og jeg kunde forsaavidt godt a la Kristensen foretage en større boglig K l a s s e – Nedrakning; men jeg vilde ikke finde det rigtigt – fordi jeg i Forvejen har haft rig Lejlighed til at se, at Menneskene dybere set er eens i alle Klasser. Forskelle er der ikke andre af, end der naturligt maa være; og Forskellene specielt i Ærlighed beror udelukkende paa, hvor megen A d g a n g der er til Uærlighed. Derudover er hverken den gennemsnitlige Arbejder eller den gennemsnitlige Storfinansmand et Haar bedre end den gennemsnitlige Bonde.

Nej, lad os saa hellere – just i denne Forbindelse – se lidt nøjere paa visse Forfattere, som har en lidt for ukunstnerisk Tendens til at behandle Bondestanden i Folkekomediestil – med Gaardmændene som sorte Skurke og forskellige andre som mer eller mindre lysende Uskyldigheder. Her findes virkelig noget, der ligner en Uærlighed, Hr. Kristensen, og det er den og ingen anden, der har faaet sig et Monument i – ”Støtten”.

 

Hans Nygaard

 

 

 

 

 

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014