Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

 

Vejle Stifts Folkeblad, 8. juni 1953

 

Digteren, Jægeren, Fiskeren

 

Erling Kristensen fylder 60

Af Forfatteren

Lektor Niels Jeppesen

 

PAA Brinken nord for Rindsholm Sø bor en Jæger, Fisker og Digter, der først og fremmest er Menneske. Det er Erling Kristensen, som i Fjor holdt 25-Aars-Forfatterjubilæum og nu, den 9. juni, runder 60-Aars-Dagen og udsender en Samling Artikler i den Anledning. I Efteraaret udkom hans smukke lille Radioroman ”Misvækst”, der minder mere om Blicher og Goldschmidt end om Digterens egne beske Menneskeskildringer fra Aarene før den svære Sygdom, der lammede hans Arbejdskraft i længere Tid. Nogle Jagtminder og en Vendsysselrejse samt den smukke Billedbog ”Omkring en Menneskerede” viser os, at han ogsaa er Naturelsker og noget af en Lyriker; men han er alligevel først og fremmest ”Menneske mellem Mennesker”, som hans mest centrale Roman hedder.

 

Erling Kristensen er Vendelbo, har gaaet i Landbyskole og været Hyrdedreng, været i Mekanikerlære hos Thomas Olesen Løkken, men ikke i Digterlære, overtog hans Cykleværksted, men ikke hans idylliske Menneskeopfattelse, hans Lyssyn og Optimisme – som Bjarke Sørensen i ”Ler” roser sig af at eje. Den udmærkede Kritiker Dr. Phil. Christian Rimestad fremhævede, at hans første Romaner mindede om undertegnedes, men de har snarere noget tilfælles med Jørgen Nielsen og med den ukendte, men fortrinlige Bog ”Armod” af den afdøde Rektor Oluf Bøggild. Han er Autodidakt; hverken Højskolen eller Eksamensskolen, men Livets strenge Kaar og Menneskers usle og lumske Væsen har givet ham den Indstilling, der præger hans psykologiske Bøger.

 

Men det er ganske forkert at karakterisere Erling Kristensen som Bondehaderen i dansk Litteratur. Han er ligesaa ubarmhjertig mod Købstadfolk: det letlevende Aalborg faar en mere kras Behandling end i Jacob Paludans ”Jørgen Stein”. Jørgen Nielsen har ikke skildret menneskelig Ondskab og Nederdrægtighed med større Sagkundskab end Erling Kristensen i Mads Staadal og Ole Vrængmose. Kvinderne er derimod aldrig onde hos de to Digtere. Kun ét Sted møder man hos Erling Kristensen en Kvinde, der gennemskuer Løjseren eller ”Stodderen”, det er Husbestyrerinden Sine i ”Ler”. Det svage Køn er svagt i Forhold til Manden, pint af Kræft og Tuberkulose Foruden Mandens Tyranni. Han plager den stakkels Mariane, som han har faaet prakket paa, fordi hun skal føde et Barn, hvis Far er en fattig Fyr, og nu bruger Mads hende som Handelsobjekt, saa han kan tilegne sig Svigerforældrenes Ejendom; og den arme Helene, der er kommet i Ole Vrængmoses Brød og blevet besvangret af ham, laaser han inde og henter hverken Hjælp eller Doktor til, da hun bliver syg. Han læser Skriftsteder for hende og lover hende nogle Hundrede Kroner, hvis hun vil rejse bort eller udlægge en anden som Barnefader. Disse beske Bondelivsskildringer fortsætter hverken Skolelærerlitteraturens Hyggeromantik eller Skjoldborgs og Aakjærs idylliske Husmandsdigtning i de senere Bøger eller Morten Korchs og Thomas Olesen Løkkens traditionelle og efterspurgte Bogindustri. I ”Menneske mellem Mennesker” giver Erling Kristensen et Billede af Forfatteren Enemark, der ikke kan efterkomme Forlæggerens Krav: ”Aldrig har Menneskeheden mere end nu fortjent at piskes, og aldrig har dens Krav om ”aandeligt” Sukkerstads og Smiger været saa frækt”. Det ender da ogsaa med, at Kreditorerne tager Skrivemaskinen, og han og Jane vender tilbage til Jorden og Fiskedammene. ”Ord er ikke Ting. Og i det ingenting kan jeg og alle andre ”Papirmennesker” gaa i Gang med at lede efter Livsmelodien, der blev væk . . . Vi finder den aldrig, den er der ikke. Har du lagt mærke til, at en Bonde lugter af Jord, Ko, Gødning? En Fisker lugter af Tjære, Fisk og Vand. Hvad lugter en Kontormand af? Hvad lugter en Forfatter af . . . Ingenting. Vi er Papirsblomster uden Livets Duft. Ingen levende Stilk, ingen Rødder ned i Jorden”.

 

Erling Kristensen har taget Tonen op efter Henrik Pontoppidans ”Digterliv” og ”Fra Hytterne”. Men han er mig for negativ”, husker jeg, Aakjær sagde om Pontoppidan for 40 Aar siden. Rindsholmdigteren er ikke blot negativ, selv om han revser al Slags Hykleri, Løgn og fordægtig Egoisme med Svøber og Skorpioner. Han er en god Menneskekender, der holder et Spejl op for os.

 

Erling Kristensen ligner Jakob Enemark. Han giver ikke op i Kampen, som Jørgen Nielsen gjorde. Han er nemlig et Viljesmenneske, en Karakter, ens i Tiltale og Omtale, aldrig Medløber, en Individualist, der ved, at Fagforeningsvæsenet, saa lidt som Skriftsteder, kan frelse Menneskeheden. I Stodderkongen har han vist, hvor usolid Solidariteten er, naar den hellige Egoisme frister os. Aldrig spotter han Kristendommen eller Præsterne, men vel de Luskemikler, der benytter Guds Ord og de troendes Fællesskab til at opnaa Anseelse eller Fordel. Et smukt Billede af den redelige gamle Pastor Svenningsen giver han i ”Kværnen maler”.

 

I sine Noveller ”Noget for enhver Smag” og i de religiøse Spirrevip Tømmer, Kunstmaleren, der naturligvis ogsaa er Kvindeplager, giver han Glimt af den barokke Humor, der kommer til fuld Udfoldelse i Romanen ”Ler”, som maaske er Erling Kristensens bedste Bog. Fidusmageren Bjarke Sørensen mærkede saa tydeligt, at han ikke var skabt for Stilheden, og at Sandheden var noget djævelsk, han ikke havde Brug for, hvad enten han skulde knæle ned ved sin døde Kones Leje, holde Foredrag om Kaninavl eller starte Bjarkeværket og Bjarkeborgen med den storstilede Reklame i Pressen og Papegøjenæbbet for Bjarkes ildfaste Sten. Bjarke er en fremragende Stymper, Fætter til Egholm og Hjalmer Egdal, der finder sig i, at Godsejeren og Husbestyrerinden Sine haaner ham og raader ham til at blive ved Jorden, en Svindler, der siger om sig selv: ”Stort set, jeg er en god Kristen”, kalder sig Optimist og Lysseer, betaler – stort set, som hans Valgsprog er – naar han kommer ovenpaa ved Hjælp af den gode Sines Pension eller Godsejerens Penge, som han faar fat i ved hjælp af sin besynderlige Slavefrækhed. Hans Modstandere maa være ”surt indstillet”, og da han bliver et Geni ved Hjælp af de ildfaste Sten, der netop ikke er ildfaste, siger han du til alle Mennesker – ligesom Godsejeren. Hele Virksomheden brænder og dækkes af Skræpper og Følfod; men Bjarke er den samme Menneskeven og Optimist, der sidder og betragter Kaninerne, som, naar de sad stille, lignede smaa bitte Koner med stivede Tørklæder om Hovederne. Bjarke suges ned af og i sit Ler, men kommer op igen. Stort set er han en forfængelig Nar og en lykkelig Dansker. Han skulde frem på Scenen i Holbergs og Hostrups Teater.

 

Dæmpet og næsten gammeldags er stilen i ”Misvækst”, en Fortælling uden Humor, men med en egen Gus, der ogsaa er den yndige unge Piges Navn. Sagnet og Sagaens Tone dirrer gennem den lille Roman om Præsten og Gus og den onde Hugo, Ildebranden i Overmølle – der er næsten altid Ildebrand i Erling Kristensens Bøger – og Præstens Bøn i Kirken om Regn mod Misvæksten. ”Omkring en Menneskerede” viser os i Tekst og Tegninger Livet ude paa ”Knolden” i Fimbulvintrene og i Besættelsestiden, da Bombemaskinerne brummede og Propagandaopraabene strøedes ud. En slang Enebær staar blaalig i Snetaagen som en stivfrossen Skildvagt, og en lille Række vringlede Hegnspæle i Vejkantens Snegumme faar Digteren til at tænke paa de fattige sorte Tandstumper i en gammel Mund.

 

Billederne er mere præcise end idylliske, men en egen djærv og mandig Tone klinger gennem hele Erling Kristensens Digtning, ogsaa naar han i bunden Stil udtrykker sin Kærlighed til det Fædreland, han kender og elsker, i ”Retten til Riget”:

 

Paa Danmark har vi bygget

i tusinde Aar.

Grunden er vor egen,

og Bygningen staar.

Ingen har som Gave

blot tømret os et Spær.

Det rejste Danefolket,

det Danmark, vi har kær.

 

 

NIELS JEPPESEN

 

 

 

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014