Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

 

Social-Demokraten   (Hjemmets Søndag)   31. maj 1931 (i)

 

 

Harald Bergstedt interviewer Erling Kristensen

 


 

Cyklesmeden der blev

Digter.

 

 

I DANSK Aandsliv er en Række stærke unge Ansigter ved at dukke op – hærdet i Modgang, døbt i Armod og Trods og fyldt med en af hensynsløs Tids Sundhed og Styrke.

 

I Aalborg sidder Erling Kristensen og i Hjørring den højst ejendommelige Knuth Becker. Erling Kristensen er for resten ikke en Mand, man tænker sig siddende.

 

Han staar!

 

Høj. Rank. Stejl. Et tindrende Blik, lysvaagent overfor Dagens Fænomener. En bidende Tunge, fuld af frisk Fantasi og faste Domme. Et fattigfolks Barn, der har været dukket dybt, og som saasandten – vil huske det længe.

 

 

Paa Torvet i bar Skjorte.

 

Vi sidder i Erling Kristensens lille Skrivestue i Aalborgs allerældste gamle Kringelgyder og stirrer fra Kvistvinduet ned i klamme Hønsegaarde, Baggaarde, Tage bag Tage – helt ud over Limfjorden til det fjerne Vendsyssel med det fjerne Vraa, Venstre-Vendelboernes Jerusalem. Deroppe var det, at Thomas Olesen, Løkken, sad og var Cyklesmed, før han blev Digter. Deroppe var det, at Erling – hans ordknappe barske Svend og Efterfølger – overtog baade Værkstedet og Skrivenykkerne efter ”Thames” og sad og skrev og skrev i Smug og under Skræk for Opdagelse. Indtil den Dag han udsendte sin første berømte Bog, der vakte Gny over det hele lille Bondeland. ”Støtten” hed den – en pure ny og kras nøgtern Vurdering af Bonden – en Vurdering, der fik de Skjoldborgske, Aakjærske og Thomas Olesenske Bønder til at tage sig ud som Glansbilleder.

 

Resten af Tiden i Vraa blev en permanent Krigstilstand og Hungerblokade, indtil Smeden – blev sultet og boykottet af Byen af de fortørnede Storbønder og Smaaborgere.

 

– Hvordan er – det for en dagligdags Arbejder i sin Smedebluse pludselig at blive landskendt Forfatter og omstridt Personlighed? spør vi naturligvis.

 

– Aa, det gir en sær ”rratworrn” Fornemmelse – noget nær som pludselig at finde sig selv staaende midt paa Byens Torv i sin bare Skjorte. Alle Blikke spuler op og ned ad een med kølige Straaler fra smaa Sprøjteslanger, saa man bliver saa kuldskær og man fryser og man faar den inderligste Lyst til, om man kunde springe i sine fedtede Maskinbukser igen. Men vel nok det uhyggeligste af det hele er, at det er komplet umuligt. Selvom man kunde luske sig at krænge Bukserne paa paany, saa har alle de mange Øjne allerede set ens arme Skind med Gaasehud paa, og man finder aldrig tilbage til den Ubemærkethed, der engang smygede sig naturligt om Mennesket som faarets Uld om Kroppen.

 

 

En ”simpel” Arbejder maatte ikke digte!

 

– Hvordan kom Overgangene?

 

– Jeg har skildret noget af det i ”Byen mellem to Taarne”. Ved et Tilfælde havde jeg læst nogle Ting op i en Forening. En Bladreferent gjorde mig den Bjørnetjeneste at basune det ud, at Byen havde faaet ”en ny Digter”! Dermed var Freden forbi. Man henvendte sig til min Vært, hos hvem jeg havde boet i ti Aar, om han vilde være bekendt at huse en Cyklesmed, der samtidig tillod sig at skrive! – En uanselig Arbejder maatte jo ikke pille ved det, de saakaldte ”Store” hidtil havde haft Patent paa. Ude paa Byens berømmelige Højskole blev Gaardmandsbørnene endog undervist andægtigt om Landets Digtere som om noget Stort. Saa manglede det blot, at en almindelig oliefedtet Proletar, der hverken havde Præste- eller Degneeksamen, men kun en temmelig daarlig Skoleundervisning, skulde give sig af med at digte! – Hvad han bildte sig ind?

 

– Og hvad gjorde du saa?

 

– Saa skrev jeg ”Støtten” – Bogen om den danske Bonde, saadan som han viser sig overfor en Proletar. For overfor en Proletar er der ingen, der gør sig den Ulejlighed at bære Maske. Han faar Herskaberne at se, som de er – i raat som i godt!

 

 

Udstødt!

 

– Hvordan virkede ”Støtten” i Vraa?

 

– Jeg mistede alle mine Kunder, simpelthen. For en Mand med Blæk paa Fingrene kan da umuligt du til at lappe en Cykle. I stille Sommeraftner hørte jeg mit Navn blive vrænget langt ned gennem Gaderne. Jeg husker endnu – i Silhuet paa Rullegardinet – Skyggen af en gal Mand, der rasende fægtede med Armene, mens han slog fast, at denne Erling Kristensen skulde drives af Byen. For nu havde han skrevet en Bog om Gaardmændene. Den næste blev om selve Byen. Og det blev det jo ogsaa. Det blev ”Byen mellem to Taarne”.

 

 

Byen med de to Digtere

 

Og Erling Kristensen fortæller en kostelig Historie om den lille bondearistokratiske Højskolebys Kvaler over sine to poetiske Cyklesmede: Thomas Olesen og Erling Kristensen, den ene værre end den anden, og bedst den ene var vel rejst, saa løfter min sandten den anden sit Hode, som om Byens Rygte fremtidig skal klæbes til sine to Navnkundigheder. Forfatteren og Foredragsholderen Jørgen Bukdahl laa og berejste Vendsyssel med et for Vendelboerne meget smigrende Foredrag om Vendelboernes Indsats i dansk Aandsliv.

 

Det var lige Smaus for den grundtvigske Foredragsforening i Vraa. Men de haardt prøvede Borgere ville dog ikke købe Katten i Sækken. De sendte et Par Gesandter til Hjørring for at overhøre Foredraget, hvori – til deres store Forfærdelse – begge Byens fordrevne Cyklesmede ragede op som Taarne – baade Thomas og Erling.

 

Gesandterne samlede straks Bestyrelsen til en Konference. Jørgen Bukdahl blev anmodet om at holde det lækre Foredrag men med det udtrykkelige Ultimatum, at han strøg begge Cyklesmedene ud af Aandslivet.

 

Det ville Bukdahl ikke, og saa blev Foredraget strøget og erstattet af ét om ”gamle Grundtvig”.

 

 

Medindehaver af Verden

 

– Hvad vil du naa med Forfatteriet?

 

– Aandelig talt har jeg faaet Luft for en Del, men saa vidt jeg kan mærke, er der vistnok et Stykke Vej til Bunden endnu.

 

– Hvad er din særlige Trang?

 

– At kalde paa Forstandslivet i Folket. At feje de fede Følelsers Flamme væk, der ligger som en fed Oliehinde over Sindene. Jeg føler mig som Medindehaver af en stor og god Ejendom, der hedder Verden, som rummer alt, hvad Menneskene har behov, men som er blevet vanrøgtet af taabelige Følelsers Nationalisme, Egenkærlighed, Griskhed, Skinsyge, Skaberi. Men den Dag, da man ansætter den nøgterne jævne Forstand som Forvalter af denne Ejendom – af Verden – saa vil den hurtig fremtræde som en Mønstergaard.

 

 

Bogens Mission.

 

– Tror du paa Bogens Betydning ved siden af Filmen, Radioen og Avisen?

 

– Ja. For de tre andre beherskes souverænt af Kapitalen.

 

– Det gør Bogen vel med.

 

– Ja, men naar det koster en Million at lave en Film, saa kan man trykke en Bog for 300 Kr. En Tanke behøver altsaa aldrig at dø Straadøden.

 

– Nej, saamænd. Hvis Bogen kan faas frem til Folk.

 

– Selvfølgelig. Den er en Sikkerhedsventil for den, der har noget paa Hjerte.

 

– Men ingen Profession.

 

– Nej, selvfølgelig ikke.

 

– Hvad mener du om…..

 

 

Den enkelte og Massen

 

– De kan ikke skilles. Massen bestaar af lutter Enere, og Eneren er intet uden Massen. Kunstneren i gammeldags Betydning som Aands-Aristokraten er i mine Øjne det mest fjollede Fastelavnsris. Men jeg tror paa Nytten af, at nogle specialiserer sig som Specialister i Kunst. Og naar jeg en gang imellem faar en Tvivl paa mit eget Arbejde, saa behøver jeg blot at gaa hen til Vinduet og titte ned i den sølle Hønsegaard dér, hvor en Snes Putter tuller rundt og glaner langøjet efter Græsplænen – – indtil en skønne Dag en hvid Hanekylling – maaske lidt mere paagaaende end de andre – med et Sus sætter over Traaden. Saa opdager de andre, at de har også Vinger og sætter efter med Glans.

 

– – –

 

Der er stærke Kræfter gemt i Erling Kristensen. Han er een af dem, der vil sætte over Staaltraadshegnene og lære de andre, at de har også Vinger! – – han – Proletardrengen, der føler sig som Medindehaver af Verden!

 

Harald Bergstedt

 

 

 

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014