Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

"Vendsyssel Folkeblads" Kronik, den 24. februar 1927 

 

"Giftgas"

 

I denne novellistiske skildring belyser Erling Kristensen Kvaksalver-problemet

 

 

I alle Danmarks Blade, ja, antagelig i Alverdens, har der staaet en notits med ovennævnte, uhyggevækkende Ord til Overskrift: Giftgas.

 

Meddelelsen fortæller nøgtern om en nyopfundet Gasart, der kan dræbe 200.000 Mennesker i en halv Time. Og der gøres opmærksom paa, at Stakler, der ikke sætter Livet til ved et eventuelt Gasangreb, vil faa Saar, der ikke læges, i hvert fald vil det vare flere Aar.

 

I samme Blad staar der en anden Notits: To danske Videnskabsmænd har fundet et nyt Middel mod Kræft.....

 

Det vil uden Fortolkning sige, at man med Sejersstolthed fortæller, at man har ofret Millioner paa at gøre sunde, livskraftige Medmennesker til forpinte, saarvædskende Stakler, mens man samtidig ofrer hundrede Tusinder paa at forlænge Livet for nogle paa Forhaand dødsdømte Kræftofre.

 

Der kunne lige saa godt have staaet: En amerikansk Ingeniør har opfundet en Miniature Granat af en hidtil ukendt Sprængvirkning. Samme Mand har samtidig udtaget Patent paa et nyt Fastspændingsapparat til Træben og kunstige Arme.

 

Egentlig skulde det være unødvendigt at sige mere. Er Mennesket det over Dyrene højt hævede Væsen, som det praler af, da vilde Menneskeheden rejse sig i en eneste, harmfnysende Protest mod en saa forkludret og forløjet Moral.

 

Men sker det? Nej! Er det da ogsaa Løgn, at Mennesket kan tænke? Det se desværre saadan ud.

 

Et ulykkeligt Menneske forsøger i Fortvivlelse at tage sig selv og en anden af Dage med Gas. Et stort Maskineri sættes i Gang til Udpumpning af Staklerne, og man overvejer med dybt rynkede Pander, om det ikke er moralsk rigtigt at idømme dem Straf. Samtidig sidder en Mand med Statsstøtte og eksperimenterer sig frem til en kemisk Sammensætning af giftige Gasarter, der gør det muligt at dræbe og opætse 200.000 Mennesker i Halvdelen af en Time.

 

Kan Mennesket tænke? Paa Baggrund af ovenstaaende han man Ret til at spørge.

 

Kommer Giftgassen til anvendelse i Krig, vil de Flyvemaskiner, der skal bære Bomberne hen over rædselsslagne Menneskehoveder blive velsignet af Præster, Næstekærlighedens statsansatte Apostle, og fra Prædikestole, der er udsmykkede med Næstekærlighedens Symbol, vil der blive prædiket, at Krigen er Vorherres Middel til at tugte og regulere Menneskemasserne.

 

Er Menneskemasserne da Dyr?

 

Naar Lemmingerne har formeret sig saa stærkt, at der ikke er Føde til flere, gaar der Panik i dem, og i en eneste, tætpakket Hærskare sætter de sig i Bevægelse for ikke at standse, før Havets vande lukker sig over dem. Det er Dyrets instinktive Maade paa at regulere sit Fødselsoverskud bort.

 

Men er denne lavdyriske Form ikke uværdig for en Menneskehed, der siger, den kan tænke? En Menneskehed, der paa Teknikkens spilede Vinger har underlagt sig Kloden fra Pol til Pol, der over havet knytter tanker uden Traade, skulle den ikke kunne finde et værdigere Middel? Skulle den ikke kunne bygge Bro over Hadets og Havesygens Afgrunde, da er dens Tænkning en Frase og Mennesket kun et formummet Dyr.

 

Giftgas. Dræber med Lethed 200.000 Mennesker i en halv Time. –

 

Og et nyt Middel mod Kræft.

 

Er det saadan, at Flertallet af Menneskeheden ikke kan se den himmelraabende Parodi, der ligger i Sammensætningen af disse to Billeder, da kan størsteparten af Menneskeheden ikke tænke, og det var ikke af Overbeskedenhed, om den for stedse lukkede Munden om Tankefrasen.

 

Det er haarde Ord, men er de for Haarde?

 

Kan det i Længden forlanges, at Mennesker, der ejer tankens Brug, stiltiende skal tro paa Massernes Forsikring om, at de kan tænke, naar Kendsgerningerne viser, at de handler efter de allersimpleste, dyriske Instinkter?

 

Giftgas – Kræft – Granater – Træben.

 

Var det ikke paa Tide, Mennesket blev klar over, hvad det vil være, Dyr eller Menneske?

 

Overfor Religionen vil Mennesket være Menneske, og lufter i utaalelig Selvgladhed sine sjælelige, menneskelige Egenskaber: Sjæl. Evigt Liv. Skabt i Guds billede o.s.v.

 

Men hvis man henstiller til de samme Mennesker om at afskaffe Krigen, da bliver de straks laadne, viser deres dyriske Hugtænder og paaviser med overordentlig forceret Veltalenhed, at det overhovedet ikke lader sig gøre. Menneskets dyriske Instinkter er i Vejen. Og man henviser til visse Dyresamfund, og man er mildest talt vigtig af at kunne paavise, at vi ikke handler ret meget dummere end Dyrene, og ikke er ret meget mere djævelske mod hinanden.

 

Det sidste kan enhver overbevise sig om Urigtigheden af ved at tænke paa Giftgassen. 200.000 tusind i en halv Time, opbrændte Indvolde og Saar, der aldrig læges.

 

Og Menneskets Moral. Denne lavkomiske Ting, der prædiker: Du maa ikke slaa ihjel, og samtidig hænger Laurbærkranse paa blodstinkende Krigskarle, er den ikke som lavet paa en Galeanstalt?

 

Hvor er Logikken, Tanken Mennesket praler med? Er den overhovedet til at faa Øje paa i det Ragnarok, der kaldes det Menneskelige Samfund?

 

Vi kan bygge Broer over vide Vande. Vi kan med knaldende oliehæsende Motorer ophæve de største Afstande. Men den simpleste Tankekonstruktion, der skal til for over et Traadhegn at bygge Bro mellem Menneskehjerter, den staar man magtesløs overfor. Det siger man samtidig med, at man med store Fagter paaberaaber sig en fri Vilje.

 

En Giftblander i det private Liv dømmer man endda paa svage Indicier. Men Giftblanderen i Verdensformat. Manden, der dræber 200.000 Mennesker i en halv Time, han bliver Ridder af Samfundets fineste Ordener og sidder paa Hæderspladsen ved Kongers og Kejseres Taffel.

 

Kan Mennesket tænke?

 

Det overlader jeg til andre at svare paa. For mig vil det først blive besvaret med Ja den Dag Menneskets private Moral og Verdensmoralen bliver bragt i Harmoni med hinanden.

 

 

Erling Kristensen                  

        

 

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014