Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

Erling Kristensen på Hald Hovedgaard ved Viborg

Portrætrelieffet af Erling Kristensen blev den 10. juni 2003 udstillet på Hald Hovedgaard. Ordningen kom i stand ved borgmester Johannes Stensgaards mellemkomst og Viborg Kommunes kulturudvalgs interesse.

 

Portrætrelieffet er udført af billedhuggeren Karl S. Kjær. I juni 1968, da Karl S. Kjær boede i Oslo, præsenterede han sig, som følger:

 

Jeg er født 20. febr. 1904 i Nykøbing Mors. Efter 2 års tegneskole i Aarhus og 1 års tegneskole i København var jeg elev i 1½ år hos billedhugger Anders Bundgaard i København.

Den 1. oktober 1929 blev jeg antaget af billedhugger Gustav Vigeland, Oslo, hvor jeg i tidsrummet fra 1929 til 1947 var engageret i fuldførelsen af granitskulpturerne til den såkaldte Vigelands skulpturpark i Oslo.

I 1947 modellerede jeg på slottet i Oslo en buste af kong Haakon. Busten blev hugget i marmor, og blev efter en landsomfattende indsamling blandt danskere bosat i Norge overrakt kong Haakon som gave til 75 års fødselsdagen d. 3. august 1947. Busten er i naturlig størrelse og står på slottet. For direktør Birger Torsted, Oslo, udførte jeg et portrætrelief i marmor til "Torstedhjørnet", Stortingsgaten 30, Oslo. Derefter en buste af Torsted, som sammen med en række relieffer i sten blev muret ind i fjeldsiden ved hans sæter "Kjenset" i nordre Etnadalen. Efter Torsteds død i 1954 huggede jeg hans portræt i gravmonument. Efter fru Torsteds død i 1959 huggede jeg også hendes portræt i samme monument.

 

I 1960 udførte jeg en buste af fabrikant Mads Clausen på Danfoss. Foruden portrættet af forfatteren Erling Kristensen har jeg udført 3 andre buster i sten for hotelejer Finn Petersen, Drammen. 1 bronzeportræt af Carl Normann, stifteren af Normanns Kunstforlag, Oslo.

 

4 gange har jeg deltaget i statens årlige høstudstillinger, og var repræsenteret på kunstnernes udstilling til ære for Oslos 900 års jubilæum.

 

Karl S. Kjær - Oslo i juni 1968

Portrætrelieffet er opstillet i Hald Hovedgaards "hovedbygning", der i dag bruges til refugium for forfattere og oversættere. Det er "Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald", der i faste perioder af året tilbyder forfattere og oversættere arbejdsophold i den mere end 200 år gamle hovedbygning.

Til Hald Hovedgaard og det omgivende område knytter der sig en lang række enestående naturoplevelser: Søen, geologien, floraen og faunaen. Oplevelsen bliver mest intens gennem spadsereture i området. Også Hald Hovedgaards historie er spændende - du kan se nærmere herom på www.haldhovedgaard.dk.

 

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014