Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

 

 

FRA LIMFJORDEN

Erling Kristensen har skrevet en masse om Limfjorden, især fra områderne omkring Aalborg, Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning.

Fra Aalborg huskes især værket om "Drejers Hotel". Mindre kendt er den helt utroligt stærke historie "Rampen" fra "Noget for enhver smag" fra 1935. "Rampen" handler om menneskeskæbner i forbindelse med effektiviseringen af et cementværk - en helt uforglemmelig historie. Heller ikke den gamle pontonbro fra 1865 mellem Aalborg og Nørre Sundby er glemt i forfatterskabet - i 30'erne hed det, at "det er den bro, som alle ældre husker som en gammel kærlighed, der aldrig ruster" - læs den uhyggelige beretning om den unge kvinde med kåbekraven samlet tæt op om ansigtet, som fortælleren ser komme ud mellem to lygter en kold og mørk nat på pontonbroen. Fortællingen hedder "Drøm og drama" og er fra bogen af samme navn.

I værket "Jagtminder" møder vi ofte Erling Kristensen ude på Limfjorden - bl.a. på spovetræk, ved Bjørnedybet, ved Troldholmene og mange andre steder. Det er ikke bare jagt, det handler om - ligesom i det meste af Erling Kristensens forfatterskab handler det om livet, glæden ved at være sammen med andre og glæden ved at være ude i naturen på dennes præmisser. Fortællingerne er stærkt livsbekræftende.

Limfjorden var så afgjort Erling Kristensens farvand - hans kendskab til det var unikt. Han var med til at protestere over tankerne om at tørlægge Ulvedybet. Hør blot følgende bemærkning, som han fremsatte i en TV-udsendelse om Limfjorden fra 1958: "I årtusinder er mennesket søgt så nær vandet som muligt - og vi forstår det. Nutidsmennesket vil tilsyneladende, hvis det får magt, som det har agt, tørlægge alt indtil sidste vandpyt. Ulvedybet: Ja, dette skønne vand, dette herlige fuglenes eldorado er i tørlægningsfolkenes skarpeste søgelys. Man kalder vist den slags landvinding for fædrelandskærlighed. Men har dét noget med kærlighed at gøre? Så må det sammenlignes med en kærlighed, der får tilbederen til at skære ørerne af sin elskedes ansigt."

Fortællingen "Kurs mod vinter" fra "Omkring en menneskerede" er et eksempel på en stærkt livsbekræftende skildring. Den handler om Erling Kristensens tur med en gammel fisker, der har været meget syg, men som nu er vågnet op til nyt liv og har fået sig en ny båd. I den korte fortælling bliver vi bl.a. tilskuere til et ophold ude i et voldsomt vejrlig, fiskerikontrollen i arbejde, store rundhovedede vandmænd og vandkoner med blide fløjsbløde barneøjne og blanke overskæg, duvende op og ned. Desuden opsøges den afdøde Jeppe Aakjærs hjemstavn, hvor "lyset fra hans arbejdsværelse ikke længere er fyr og ledelys for fiskeren derude". Fortællingen starter således:

"- - - Hvad er livet andet end det, man fornemmer ved at leve det? - - - Hvad er så livet sådan en tidligmorgen ved en fjordvig, hvor stille blegt vand ligger og ser mod en skummel, bleg himmel? Kunne tanken finde ord for det, sindet bevæges af, så ville der blive sagt noget om evighed. Vand og himmel har så meget usigeligt sammen - - - Jeg fornemmer noget mere, noget stort, noget på en gang befriende og beklemmende, og må nøjes med at sige, at vandet, det evige vand, i denne morgen er som en gammel, gammel mand, der lige vågnet ligger på ryggen og ser mod himlen - - - den evige himmel. Stilheden er helt stilhed, men i stilheden er der noget, der snurrer for øret. Det er tiden, der spinder ubrydeligt tovværk af sekundernes spinkle tråde.

Vi skal ud for at lege, den gamle fisker og jeg. Skal på langfart for at finde efteråret. For at lege med båd og vand og de bittesmå stumper evighed, der falder fra tidens ten. Det er affald fra tidens saks, siger fiskeren, men vi leger med dem og er glade for hver stump.

Sådan har man råd til at tale, når man som han for et par år siden blev smidt i land for at dø. Sliddet og kulden på den barske fjord var det, der skrev dommen. Livsvilje og dødstrods gjorde den betinget.

Nu står han her i fjordkanten og har råd til at vedgå, at det selvfølgelig var narreværk af ham igen at købe en ny båd, men nu ligger den derude, og han står her og læsser kluns og proviant fra trillebøren over i den dugge båd. Ud skal han for at lege med i den leg, vind og vand har leget med hinanden fra før der af klodens urslam blev bevidst liv. Over hans hoved spiller andevingers rejsende fjerfløjter. Til bunds i himmeldybet grynter hejreskræb fra tunge, usynlige skyhuller.

Smilende med lange, alvorlige tag ror han ud til sit nye skib. Nænsomt tager han på al ting. Nænsomt ordner han blæselampen og retter dens ildstorm mod motorens kolde glødehoved. Mens han venter på, at varmen skal vække maskinens kræfter, står han og ser langt, langt hen. - Ved du hvad, siger han, - det her, det er nu som at få lov at begynde livet forfra. - - Han smiler smukt. Han lever!"

 

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014