Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

DE HJEMLØSES TOG

Københavns Socialdemokrat den 12. marts 1928

 

 

1.  Her kommer vi hjemløses støvede tog

i savnets langmodige takt.

Vi søger at tolke i tavshedens sprog

det ord, ingen sjæle fik sagt,

den rædsel for livet, der følger et sind,

der aldrig har ejet et hjem,

den kvælende nød

ved frostjordens skød,

der driver os håbløse frem.

 

2.  Når lysene tændtes og skumringen drev

ind over den hældende dag,

da stod vi herude, hvor stjernerne skrev

på himlenes tindrende tag,

hvor snekvidret håned vor hullede sko,

og stilheden spandt om vor kval,

hvor rimstjerners fald

og isrevneskrald

drev gæk over vinterens val.

 

 

3.  I andre, der ejer blot lidt af et hjem,

men over en tærskel har ret - -

I aner vel ej, hvad der driver os frem,

og hvad der herude er grædt.

Og I, der har kister med dyner på loft,

I ler ad vort tritløse tog,

og lukker jer ind

for vinterens vind,

I fatter vel ikke vort sprog.

 

4.  Og videre vi går på den håbgolde jord,

forsvinder et steds i det grå.

Men bag os fortæller vort savntunge spor

om vejen, en hjemløs må gå.

Og svinder med listende lyd vore skridt

bag kimingens lyddøde skælv,

da sukker i ud

og takker jer Gud,

at I lige har nok til jer selv. - -

5.  Vi vandrer, vi vandrer, ved ikke hvorhen,

vi dukker os, lyssky og går.

Engang var vi håbende drenge og mænd,

der troede på grotid og vår.

Vi vandrer, vi vandrer mod frostdødens dal,

måske mod en stråstrøet bås.

Til hygge og hjem

vi aldrig fandt frem.

For os var alverden i lås - -

 

 

 

 

Lige før digtet blev skrevet, var det opgjort, at ca. 10.000 hjemløse gik på landevejen. Ca. halvdelen havde lært et eller andet fag eller haft et fast arbejde og var kun på grund af tidernes ugunst blevet kastet ud på landevejen, og derfor kun gik der af nød, og ikke af tilbøjelighed.

 

Af de resterende 5.000 var ca. 1.000 så "gamle i faget", forhutlede, legemligt og åndeligt nedbrudte, at en redning ville være meget vanskelig, bekostelig og tidskrævende for samfundet. For deres vedkommende var der vel kun fattighuse, slumanstalter og humane institutioner tilbage - erfaringsmæssigt endte en stor del med at falde til flasken eller fryse sig ihjel.

Tilbage er der ca. 4.000 - heraf var en stor del rekrutteret til "toget". Vandringen var hos dem endnu ikke blevet en vane, men på den anden side ville de have vanskeligt ved at finde passende arbejde, selv om der var arbejde til dem. Arbejdsmæssigt var de alt for gode til fattiggården.

 

Et sådant tog var i 1928 undervejs fra Kjellerup til København. Formålet var at vandre til København med krav om arbejde og hjælp. De hjemløses tog blev anført af flyverløjtnant Causon-Kaas. Flere og flere sluttede sig til toget på vejen mod Vejle. Den 8. marts 1928 vandrede nogle hundrede hjemløse ind i Vejle. Deres march var indledt et par dage tidligere. I Vejle opstod der hektisk aktivitet: Der måtte sikres ro og orden, sovepladser og bespisning, når de hjemløse kom til byen. Optoget blev ført til Arbejdernes Forsamlingsbygning - her blev deltagerne bespist, og der var arrangeret underholdning med sang og oplæsning. Herefter blev de hjemløse indkvarteret på byens skoler.

 

De hjemløses tog kom ikke længere end til Vejle. Dagen før togets ankomst var Vejles politimester Otto Kiørboe blevet pålagt at standse det af justitsministeren. En større politistyrke rejste fra København til Vejle for at bistå deres kolleger med at opløse toget. Men opløsningen foregik i god ro og orden. Du kan i øvrigt læse mere på: www.vejlewiki.dk.

 

   

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014