Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

Erling Kristensen - startside

Kort om Erling Kristensens forfatterskab

Hvorfor denne hjemmeside om Erling Kristensen

Nyheder

Bibliografi

Om Erling Kristensens forfatterskab

Kronikker

Erling Kristensen citater

Kontakt til mig

Links

 

 

Hjemmesiden er udviklet af:

Finn Albrechtsen

                                               

11/1-2016

Mystik om Erling Kristensens konfirmation

Af kirkebogen for Tolstrup Sogn fremgår det, at Erling Kristensen er blevet døbt i Vrå Kirke den 11. juni 1918 af Valgmenighedspræst Berthelsen. På dette tidspunkt har Erling Kristensen været 25 år. Denne dåb er mærkeligt nok ikke medtaget i kirkebogen for kirken i Vrå. Noget andet er, at jeg ikke har kunnet finde oplysning om, at Erling Kristensen skulle være blevet konfirmeret. Er der mon nogen, der ved, om Erling Kristensen er blevet konfirmeret? Hvis ja, hvor samt hvornår?

11/1-2016

En hændelse, der har gjort stort indtryk på Erling Kristensen

I 1903 boede Erling Kristensen på Refsnæs sydøst for Vrå. Han var 10 år gammel, da Othilie Madsen druknede i en af tørvegravene derude den 14. august. Erling Kristensen har skrevet herom: I "Døden om ind i verden", der er medtaget i "Skyggen" og i antologien "Glimt af barndommen". Desuden i novellen "Under barndommens skyer" fra "I ledtog med livet". Du kan læse "Døden kom ind i verden" her

Min adresse:

Rosengården 58, 4990 Sakskøbing

E-mail: lf.chico@post.tele.dk

16/2-2015

Flere af Erling Kristensens tidlige digte

Erling Kristensens tidlige digte handler for det meste om årets gang, vejrets skiften og naturen i almindelighed. Der er ofte tale om en række nok lidt hastigt nedskrevne digte, for cykelværkstedet, som han overtog fra Thomas Olesen Løkken i 1918, skulle jo også passes. Læs her et par af digtene fra 1919 - det ene hedder "Solhverv" - det andet handler om "De vilde svaner" (Sangsvanerne). Begge siger meget om Erling Kristensens sind.

10/12-2014

En historie om jagt

Læs hvad Erling Kristensen får af bagudrettede oplevelser, sammen med en god ven og sin far, da hans hund, en blæsende decemberdag i 1948, har gået og kludret og tabt sit halsbånd. Tryk her

26/11-2014

Èt af Erling Kristensens tidlige digte

Erling Kristensen begyndte tidligt at skrive digte. I 1914, som 23 årig, skulle han have fået trykt et digt i den lokale avis; dette har jeg dog ikke kunne finde bevis for. Hans digte har været kendt for at have den fejl, at de er til at forstå. Men lette at forstå er de nu ikke altid - måske er de ikke gjort helt færdige, eller opgivet. Jeg er kommet i besiddelse af masser af håndskrevne digte - ofte er de nok skrevet i hast på cykelværkstedet under arbejdet. Vinterens digte er skrevet i mol, forårets og sommerens i dur. Her følger "Decemberkvæld", der vurderes at være skrevet i 1920 eller 1921:

 

Året går sin tunge oldinggang.

Træet står i frossen jord og glemmer,

knirker dødt sin kolde isslagssang,

trindt i grået skratter sultens stemmer.

 

Dagen evner ej at blive lys,

mulmet frem fra jordens rande vælder.

Luften skælver i et skumringsgys.

Vinden tystner bange, mens det kvælder.

 

Livet gruer for den lange nat.

Vil det aldrig, aldrig mere dages?

Ensom stjerne blafrer kuldemat,

mørkets kåbe over jorden drages.

 

Bagved ruder hveger rædde lys,

natten ad de spæde flammer truer.

Livet stivner i et bange gys

under altets golde himmelbuer.

 

4/2-2014

Det er værre at skrive om krigen end at opleve den direkte!

Denne udtalelse faldt i et interview, der fandt sted i begyndelsen af 1951, hvor Erling Kristensen var ved at komme sig efter et langt sygeleje, grundet et hjerteproblem. Du kan læse mere om baggrunden for dette citat samt baggrunden for at skrive radioromanen "Misvækst" her

4/11-2013

Erling Kristensens absolut største boglige oplevelse?

Erling Kristensen har skrevet herom i 1949. Du kan kan læse fortællingen her.

 

Erling Kristensen

 

Hvordan jeg blev forfatter 

 

21/8-2013

Ane Maries Hus?

Det var såmænd bare det, at jeg kom til at se indgående på den akvarel, som maleren Knud Eel skænkede sin gode ven, Erling Kristensen. Akvarellen er mærket "Grove Hede 36 - juni", og er nu i Herning Museums eje. Ane Marie var eneboer og boede i et af hedens sidste bindingsværkshuse, uden moderne bekvemmeligheder. I 1939 skænkede hun sit hus til Herning Museum, som har genopført det. På Knud Eel's akvarel breder heden sig foran og bag huset med brune og lilla nuancer. Der står et par lægivende træer, en græssende ko og en mødding foran laden. Den ensomme beliggenhed lyser ud af billedet - og så var det, at jeg fik den tanke, om det er Ane Marie, der er skildret som "Tøsen" i Erling Kristensens fortælling fra "Efterår i heden", der blev optaget i Social-Demokraten den 24. november 1935. "Tøsen"s hus er på overbevisende vis skildret som endog meget ensomt beliggende. Du kan kan læse fortællingen her.

 

18/7-2013

Det måske første interview af forfatteren Erling Kristensen?

Erling Kristensen blev interviewet af Zacharias Jensen umiddelbart efter udgivelsen af "Støtten". Interviewet, der blev medtaget i Politiken's Magasin den 13. november 1927, kan du læse her.

11/6-2013

Erling Kristensens udgivelser i 1920'erne

Erling Kristensen var meget produktiv i årene fra 1926 til og med 1929. Han fik udgivet romanerne: "Støtten" (1927), "Byen mellem to tårne" (1928) og "Stodderkongen" (1929). Desuden fik han udgivet hele 42 arbejder, især noveller og digte, der blev offentliggjort i aviser, julehæfter m.v.  Et af arbejderne er en af Erling Kristensens klassikere: "Bedstes strikkestrømpe" - andre af novellerne kan du læse andetsteds på denne hjemmeside. Du kan se de offentliggjorte arbejder her. Listen, der er en opdatering af listen under kronikker, suppleres senere med alle arbejder fra 1930-1934.

 

24/4-2013

Erling Kristensens ophold på Lysebu, 1957

Norsk fortid og nutid er strømmet Erling Kristensen i møde under et ophold på det norsk-danske fonds stipendiathjem Lysebu ved Voksenkollen ovenfor Oslo. Opholdet har betydet utroligt meget for ham - og det var under dette ophold, han fik inspiration til at skrive sin fantastiske historie: Svarte døden". Du kan læse fortællingen om opholdet på Lysebu her.

 

19/2-2013

Erling Kristensens første rævejagt

Erling Kristensens glæde var enormt stor, den første gang han var med sin far på jagt. Og han blev godt opdraget .... det var en dødssynd med anskydninger, ikke noget med at dyr må lide. Allerede i 1922 fik Erling Kristensen optaget en fortælling i "Jagtvennen" (redigeret fra 1914-52 af "Stemmen fra Næstved", K. W. J. Thureholm) om sin første rævejagt på egen hånd - han må da have været ca. 20 år. Den er skrevet for ligesindede jægere - og vore dages jægere kan sikkert have glæde af at læse den.  Men den bør læses af alle, da den, efter min opfattelse, fortæller noget væsentligt, dels om hans personlighed, dels som jæger. Du kan læse fortællingen her.

 

7/1-2013

Misvækståret 1826. Erling Kristensens første trykte, litterære arbejde

Arbejdet blev offentliggjort i Fyns Venstreblad den 9. maj 1926, altså i 100-året for misvækståret 1826. Da jeg læste arbejdet, faldt mine tanker straks på Erling Kristensens radioroman "Misvækst" fra 1953. Ved offentliggørelsen forklarede han, at det var en bog, der længe havde været i hans tanker - ja, det må jo så nok være i mindst 26 år. Du kan læse hans arbejde her.

 

7/1-2013

Citat om sekunder

Selv om de er nok så små, så bliver til slut sekunderne til livet.

15/11-2012

Om "Støtten", Erling Kristensens første bog udgivet i 1927

I bogen kommer en flok gårdmænd til Mads Stådal for at købe en ko; skønt han ved, at koen er til en daglejer i yderste armod, sælger han dem en tuberkelsyg ko, uden at sige at den fejler noget som helst. En sådan handling var sikkert ikke ualmindelig på dette tidspunkt. Til støtte for Erling Kristensens episode har jeg i Fyns Tidende fra den 5. september 1926 fundet følgende notits: Tuberkulært kød til begravelsesgilde - slagteren fik en velfortjent afklapsning. Slagter N. N. (min forkortelse) i Hammershøj blev i dag ved Vestre Landsret idømt fængsel på sædvanlig fangekost i 120 dage, fordi han i april måned i år til et begravelsesgilde havde solgt kød af en tuberkuløs ko, vel vidende at kødet var sygt, og at der forelå dyrlægeerklæring herom. På kødet har slagteren tjent 50 kr.

 

14/11-2012

Bedstes dreng - en skitse

Titlen på denne fortælling har fået undertitlen "en skitse". Underligt at kalde en fortælling en skitse - så jeg har måttet ty til ordbogen for at finde en mening hermed. Heri står bl.a. til nærmere forklaring: "En kortfattet (litterær) beskrivelse af en person, en stemning el.lign.; udkast til et litterært arbejde." Og denne tolkning passer fint til denne barske fortælling om den yderste armod på den tid. Skitsen, der blev offentliggjort i "Social-Demokraten" den 7. juni 1931, kan du ser her.

 

5/10-2012

Citat, skrevet i forbindelse med revision af Jagtloven i 1929-30

Erling Kristensen forsvarede den ubemidlede jæger, som man ved uhæderlige og lumske midler ville prøve fratage retten til at udøve den idræt, der ejer hans sinds hedeste lidenskaber. I den forbindelse optræder følgende definition på en jæger: "Når jeg siger jæger, mener jeg ikke enhver krudtforbrugende toben. Det ville være lige så forkert, som at kalde enhver kirkegænger kristen".

 

11/09-2012

Citat til eftertanke, bragt i Statsradiofonien

Erling Kristensen blev den 2. december 1932 interviewet af Sigurd Thomsen i forbindelse med radioserien "Samtaler om bøger". Samtalen tog udgangspunkt i Erling Kristensens roman "Kværnen maler", der lige var udkommet. Romanen blev mistydet som et forsøg på at smæde bønderne. Under samtalen kom man ind på ejendomsretten, der har spillet en stor rolle som årsagsmotiv i Erling Kristensens romaner. Det var i den anledning Erling Kristensen sagde de for mig uforglemmelige ord: "Der er kun krig mellem krager, når der er rigelig mad på marken".

 

11/09-2012

Grevens høns - en legende 

Erling Kristensen skrev flere legender. "Grevens høns" blev offentliggjort i Social-Demokraten den 26. juni 1932. Jeg opfatter en legende som en mere eller mindre religiøs fortælling med et åbentlyst moralsk budskab om, hvordan et rettroende liv bør lives. Du kan læse legenden her.

 

16/08-2012

Dit brodersind -

Erling Kristensen begav sig også af med at skrive fødselsdagsviser - bl.a. til sin forfatterkollega Nils Nilsson på dennes 50 års fødselsdag den 15. marts 1947. Hilsenen blev trykt i Social-Demokraten.

Nils Nilsson blev født ved Sireköping i Sverige, ca. 10 km øst for Landskrona. Han indvandrede til Danmark i 1918 - forinden havde han arbejdet som kulminearbejder. Senere erhvervede han sig en cigarbutik på Vesterbro i København.

Du kan læse den smukke, indfølte fødselsdagshilsen her.

 

16/08-2012

Trykte arbejder i aviser, tidsskrifter, julehæfter, fagblade m.v.

Jeg har den seneste tid arbejdet på at opdatere min liste over Erling Kristensens udgivelser i form af kronikker, noveller, legender, debatindlæg, digte m.v. Det har heldigvis vist sig at være et større arbejde - jeg er nu oppe på ca. 200 dokumenterede udgivelser. Jeg forventer senere på året at kunne dokumentere yderligere 50. Erling Kristensen har især været en flittig bidragyder til Politiken og Københavns Social-Demokrat, men også til Julegranen eller "Uddelerbladet", De Blindes Jul, Julestemning, Dyrevennens Jul, Jagt og Fiskeri, almanakker m.fl. Masser af udgivelserne blev suppleret med tegninger/akvareller/træsnit af så fine kunstnere som Sikker Hansen, Mads Stage, Anton Hansen, Sigurd Vasegaard, Eiler Krag og Hans Bendix.

 

20/06-2012

Hørespillenes tid 

Der er mange, der har undret sig over, at Erling Kristensen var uproduktiv efter udgivelsen af "Menneske mellem mennesker" i 1936. Næste bog, "Omkring en menneskerede", udkom da også først i 1947. I den mellemliggende tid har Erling Kristensen imidlertid kastet sig over bl.a. radiohørespil og fik opført 6 hørespil - sidst i 40'erne kom der yderligere 2. Her følger listen over de utrykte hørespil:

 

Obduktion, 10. januar 1938 En varm dag, 2. september 1941
Judas, 17. januar 1939 Sådan skriger mågerne, 5. december 1944
Fri, 15. august 1939 I 11. time, 13. april 1948
Fødselsdagsgaven, 27. oktober 1939 Og her har vi kæmpet, 24. maj 1949
   

04/05-2012

"Hvad skriver De på?" 

Social-Demokraten bragte den 3. januar 1946 et interview med 8 danske forfattere:  Tove Ditlevsen, Martin A. Hansen, Niels P. Jørgensen, H. C. Branner, R. Broby-Johansen, Peter Koch, Esther Nagel og "revseren" Erling Kristensen. Og revseren Erling Kristensen skuffer heller ikke denne gang med sine skarpe iagttagelser og synspunkter. Interviewet indeholder et lille tilbageblik på Erling Kristensens produktion og kritikernes synspunkt herpå. Du kan læse interviewet her

 

24/04-2012

"Fest" 

Erling Kristensen var meget produktiv i årene 1927-1936 - oftest af streng nødvendighed. Udgivelsen af en bog om året rakte ikke til husholdningen. Især ikke efter der var stiftet hjem på Knolden sidst i 1932. Erling Kristensen skrev derfor en del kronikker og historier, sidstnævnte ikke mindst til avisernes weekendtillæg. En stor del blev optaget i Social-Demokraten, men ikke alle historier fandt nåde for den daværende avisredaktørs skarpe blik: Historierne skulle have et vist niveau. Blandt disse mange historier har jeg fundet "Fest", der blev ledsaget af fine tegninger, udført af Anton Hansen. Historien handler om, hvor galt det kan gå, når man "sætter sig i spidsen", uvægerligt på andres bekostning. Historien, der bestemt ikke er uden humor, kan du læse her

 

23/04-2012

"Min morgensang" 

Der er tale om et udateret digt fra Aalborg. Det handler om arbejderens start på dagen med Erling Kristensen som iagttager. Jeg vil anslå digtet til at være skrevet, mens Erling Kristensen boede i Hr. Oves Gyde, d.v.s. i tidsrummet 1930-32. Du kan læse digtet her

 

29/03-2012

Solhvervsglæde  

Erling Kristensen har skrevet meget om vejret og årstidernes skiften. Her er et udateret digt,  der afspejler glæden ved forårets komme:

 

Hvor solen den kysser,

må vinteren fly.

Mørket og kulden i dødsangst viger.

Varmen og lyset sejrer påny -

nu bærer det frem

mod forjættelsens riger.

 

16/02-2012

Erling Kristensen modtager kollegernes ærespris  

Følgende har jeg fra et avisudklip fra Berlingske Tidende den 30. januar 1953: Dansk Forfatterforenings bestyrelse har tildelt forfatteren Erling Kristensen "kollegernes ærespris" for et betydeligt litterært arbejde i 1952. Prisbelønningen, der er på 1.000 kr., uddeles som en særlig anerkendelse af en enkelt bog, og det er i dette tilfælde forfatterens roman "Misvækst", der har opnået denne udmærkelse.

 

16/02-2012

Erling Kristensen i "Svikmøllen" 1927

Svikmøllen var særdeles godt opdateret med noget af det, der rørte sig i Danmark i 1927. Bl.a. at et vist cykelværksted i Vrå nu husede en ny forfatter - Erling Kristensen debuterede den 5. november med "Støtten". Se her en kopi af tegning og tekst fra Svikmøllen 1927 - jeg kan let genkende Thomas Olesen Løkken, men Erling Kristensen? Nej, det kan jeg ikke.

 

23/01-2012

Erling Kristensen modtager Emma Bærentzens legat på sin 45 års fødselsdag den 9. juni 1938  

Legatet, der var på 13.000 kr., blev givet til 12 unge kunstnere - heraf fik Erling Kristensen tildelt 1.300 kr. Af andre forfattere, der modtog legatet, var Mogens Linck, Aase Hansen og Vilhelm Gross. Der er ingen nærmere motivering for tildelingen i den artikel, jeg ligger inde med - men artiklens forfatter, Sigurd Thomsen, skriver, "at Erling Kristensen for længst er et af de førende navne på det danske parnas, hvor han har vundet ry med sine skildringer fra landet".

 

19/01-2012

Hans Povlsen om Erling Kristensen  

Hans Povlsen, der også var en glimrende naturskildrer, skrev i december 1949 i "Bogtrykkeren og Samleren": Erling Kristensen var så sart, at han ikke kunne tåle verdensvulkanens dundren. Hans smerte over menneskenes tåbelighed svider stadig i ham. Få mennesker kommer en i møde med en sådan personlig hjertelighed. Hans litterære ansigt stod stærkt og barsk. Han smilede ikke nok til sit publikum. .......

 

19/01-2012

Erling Kristensens hilsen til Steen Hasselbalch i anledning af dennes 50 års fødselsdag 

Erling Kristensen og Steen Hasselbalch havde som oftest et rigtig godt forhold til hinanden - også selv om Erling Kristensen fra sidst i 1920'erne og op gennem 1930'erne fik for lidt ud af at skrive, mens Steen Hasselbalch syntes, at "hans forfattere" fik for meget ud af det i forhold til, hvad salget af en bog kunne indbringe. Se her Erling Kristensens utraditionelle fødselsdagshilsen.

 

11/01-2012

Niels Anesens kritik af Erling Kristensens bog "Ler" 

Forfatteren Niels Anesen fremsatte sin kritik af "Ler", umiddelbart efter udgivelsen i november 1930. Som du sikkert husker, var hovedpersonen i "Ler" fantasten Bjarke med det umage valgsprog: "Jeg er ikke så lidt duperet af mig selv". Kritikken var på vers, som du kan se her.

 

15/12-2011

De hjemløses tog 

Erling Kristensen har altid taget haft øje for de svage i samfundet. Du kan her læse hans digt fra 1928: "De hjemløses tog". Baggrunden for digtet var meget alvorlig: "De hjemløses tog" var ikke bare en samling vagabonder - en stor del af dem var veluddannede mennesker, som tilfældet og fortvivlede erhvervsforhold havde tvunget ud på landevejene. Og her følte de sig hverken hjemme eller lykkelige. Digtet er skrevet i forbindelse med, at hjemløse begav sig ud på en vandring fra Kjellerup til København. Sammen med digtet gives en kort skildring af de hjemløses baggrund samt hvordan det gik med vandringen.

 

2/12-2011

En Julecigar 

"En julecigar" er optaget i antologien "De bedste julehistorier af danske forfattere". Antologien indeholder i alt 15 historier - 15 historier, der er oplyst at handle om julen i god gammeldags forstand, og samtidig giver et kulturhistorisk billede af, hvordan Julen har været fejret i de sidste 125 år. Historien er let læst - lix = 22 - og er derfor læst i en eller måske flere danske skoler i dag. Mine nøgleord til denne historie må være "næstekærlighed" og "retfærdighed", dog med et stort spørgsmålstegn efter. Læs denne uforglemmelige historie her.

 

22/9-2011

Citat om naboskab 

Vi kan ikke ture videre i den sjælsparodi at ønske verdensfred, mens vi over for vor nabo ikke kan nå højere end til væbnet neutralitet. (15/2-1944)

 

13/9-2011

Spørgsmål til de besøgende på denne hjemmeside 

Erling Kristensen er meget alsidig i det han har skrevet, men har han også skrevet en børnebog?

 

13/9-2011

En fortælling fra krigen, hvor Erling Kristensen er ude for at hente livskraft

Hvem er det nu lige, at højsommerens lystige propagandachef med sine store, runde klokketoner er? Det får du svar på her.

 

3/5-2011

Tøbrud 

Digtet ”Tøbrud” blev trykt i ”Politiken” i foråret 1945. Jeg har fået fortalt, at avissiden med ”Tøbrud” under 2. Verdenskrig var blevet brugt til indpakning af en hilsen, der blev sendt til en dansk fange i en tysk koncentrationslejr. ”Tøbrud” blev læst og skabte håb og forventning om, at nu var det nært forestående med 2. Verdenskrigs afslutning. Se sådan kan digtet altså også læses. Så måske har Erling Kristensen både forudset 2. Verdenskrigs komme og afslutning? Se digtet her.

 

17/4-2011

Erling Kristensen har tilsyneladende været temmelig produktiv i årene omkring starten på forfatterskabet

Jeg er kommet i besiddelse af nogle lister over Erling Kristensens udgivelser i aviser m.v. i årene 1926-29 - udgivelser i form af digte, noveller, kronikker, artikler m.m. Jeg er begyndt at skrive disse udgivelser ind under emnet "Kronikker" - du kan se listen her. Listen opdateres, når der er nyt.

 

13/4-2011

Endnu en morsom historie skrevet af Erling Kristensen

Se her historien om, at Erling Kristensen udsættes for akut Retskaffenhedsfeber, da hans  Skatteangivelse blev forkastet. Historien er fortalt med det, vi lollikker kalder ægte jysk humor eller lune. 

 

4/4-2011

Hyldest til Erling Kristensen på 60 års dagen

Se her Aage V. Reiters hyldest til Erling Kristensen på dennes 60 års fødselsdag - festen blev holdt på Rindsholm Kro. Aage V. Reiter boede ved Hald sø, der er nabosø til Vedsø. Han var en mand med mange talenter: Han arbejdede på Kreditforeningen i Viborg, og var i sin fritid selv digter - han har bl.a. udgivet en del digtsamlinger. Det fremgår af hyldesten, at han har haft et vældigt godt kendskab til Erling Kristensen.

 

30/3-2011

Erling Kristensen kan det der med at skrive rørende, helt uforglemmelige historier

Læs her historien om drengen Antons møde med den store hund Thor med "kæmpeglaffet". Historien oser af stemning - vejr, plante- og dyreliv er meget flot beskrevet: Vejens hede sand kom glidende oppe fra og skød sig ind under hans fødder. Det var knap han fattede, at det var ham selv, der løb. Gårdene deroppe kom nærmere, og jo nærmere de kom, jo stærkere duftede markerne af korn og solbagte roetoppe......

 

24/1-2011

Erling Kristensen på YouTube:

Prøv at gå ind på You Tube og søg på "Erling Kristensen", så kommer der et lille filmklip med bl.a. en storsmilende Erling Kristensen hjemme på "Knolden". Desværre uden tale da det stammer fra en super 8 smalfilm. Filmen indeholder også nogle sekvenser med den utroligt smukke udsigt over Vedsø eller Rindsholm Sø, som Erling Kristensen dagligt havde glæde af i knapt 30 år.

 

23/11-2010

1930 - Vidste du, at:

Erling Kristensen skrev teaterstykket, "Retfærdighed", i 1930? Jeg ved ikke, om det nogensinde er blevet opført - men jeg ved, at Betty Nansen Teateret og Det Kongelige Teater, ved teaterchef Adam Poulsen, ikke anbefalede en opførelse. Adam Poulsen skrev som begrundelse, at "stykket er talentfuldt, men alt for groft og usandsynligt i udførelsen."

 

23/9-2010

1932: Erling Kristensen forsvarer de usselige smaa vandhuller mod overgreb

Du kan her læse om Erling Kristensens vemodige, men kraftige forsvar af "den lille natur". Forsvaret har form af en meget malerisk beskrivelse af vejret og den lille natur, tilsat iøjnefaldende selvkonstruerede ord. Entreprenører som Hedeselskabet går ikke ram forbi: "Men saa en Dag kom der en af de saakaldte Fremskridtsmænd til Ejendommen. Han var af den slags berømmelige Mennesker, hvis Vægbilleder er trykte Diplomer i Glas og Guldramme, og hvis væsentligste læsning er Drægtighedsregnskaber og Svinestamtavler. Han saa sig straks gal paa Dammen. Den var i Vejen for ham. Den tvang ham til at slaa en Bugt paa Plovfuren. Og uvidst af hvilken Grund, men den slags Diplomgenier kan kun køre lige ud . . . . ."

 

23/9-2010

Citat om sløjfning af vandhuller i 1930'erne:

Det er Synd at lægge Mergelgraven øde, og praktisk er det mindst lige saa fjollet, som at skære Tæerne af, for at spare den sidste Tomme Læder i Skoene.

 

22/9-2010

4. februar 1932: Erling Kristensen tildeles Otto Benzon-Legatet

Det vakte sand forfærdelse og forargelse i Vraa, at næppe var man blevet af med den ene litterære cyklesmed, så kom der en ny (Erling Kristensen), som ogsaa skrev bøger. Så vidt gik det, at Byen sendte en deputation til hans husvært og forlangte ham sagt op, fordi byen ikke ville lide den tort at have ham boende. Læs videre her om baggrunden for tildelingen af Otto Benzon-Legatet.

 

 
9/8-2010

Julius Bomholt skriver om Erling Kristensens start på forfatterskabet

Der er Dom og Opgør i Erling Kristensens Bøger, men det er den sociale Retfærdighed, der er Dommer. Bl.a. sådan omtaler Bomholt, sammenfattende, Erling Kristensens 4 første bøger: Støtten, Byen mellem to tårne, Stodderkongen og Ler. Læs her Bomholts omfattende gennemgang og vurdering af starten på Erling Kristensens forfatterskab.

 

30/6-2010

En rigtig fisker?

Citat af Erling Kristensen: "Har en Fisker ikke Orden i sine Erfaringer som en Videnskabsmand i sit Laboratorium, saa er han ikke Fisker. Han mangler Sindet.

 

30/6-2010

Forårspustet

Citat af Erling Kristensen: "De, der ikke har taget Foraarspustet til sig som det rente- og afdragsfri Laan, det er – de er fattigere end nogen behøver at være."

 

30/6-2010

Barneøjne

Citat af Erling Kristensen: "Barneøjnene. De er de klare Molefyr ved Udsejlingen til Livsfornemmelsens levende Hav. Kunstigt forankrede Lys-, Klokke‑ og Fløjtetønder er underlagt Tvivlens Storm, Haabløshedens Is, og kan gaa i Drift. Molefyrene staar fast, leder ud, vinker hjem . . . .”

 

30/6-2010

Vejret, det er vort Kongelige Teater

I bogen "Omkring en menneskerede" skildrer Erling Kristensen den mægtige natur og vejrets evige skiften og forunderlige magt på alle årstider: "Vejret er jo vort Kongelige Teater. Blæsten, Skyerne, Solkomst og Solflugt er de Skuespillere, vi aldrig bliver trætte af at klappe for. Det er dem, vi herude til det sidste giver vore Følelsers skønneste Blomster."

På Knolden var der nok at tage sig til i årene op til og under 2. Verdenskrig. Alt skildres på fineste vis  i denne fortræffelige og hjertevarme bog. Men Erling Kristensens fordømmelse af krigens væsen glemmes ikke. Hans forudsigelse af 2. Verdenskrigs komme sidst i bogen "Menneske mellem Mennesker" får i 1937 ny næring, idet "bombemaskiner, kun et par døgns jernbanerejse fra Knolden, brummer afsted og strør propagandaopråb til menneskeheden om at avle børn." Helt uforglemmeligt er Billedet af Faderen, der bærer sin lille Dreng ud i Solen og ligger i Græsset og taler til ham om den døde Broder, hvis Legetøj og Fodtrin de finder i Græsset og Sandet. "Der ligger Spanden og Legespaden og skriger under Solen; men saa fattige har Menneskene gjort hinanden, at en Far ikke ved, om han tør tænke sin døde Dreng levende". Læs mere her ..., hvor K. K. Nicolaisens anmeldelse af bogen bringes.

 

25/5-2010

Stille morgenreflekteren ved søen

I denne lille fortælling møder vi Erling Kristensen ventende på Makker i den meget tidlige morgenro - Makker reflekterer på vej ned til søen med den ventende båd. Måske også Erling Kristensen har haft tid til reflekteren - i hvert fald leger han gevaldigt med ordene i denne fortælling: Mød bl.a. de gællegluffende,  brede brasen i vandets skummende, sprøde syden, der fortæller om vandets vilde fest. Læs mere ...

 

14/4-2010

Per-Olof Johansson har besøgt "Viborg Bogby", og skriver om Erling Kristensens oplevelse af marts 1961 og det at rejse.

Se nærmere på dette link: http://perolofdk.wordpress.com/2010/03/04/erling-kristensen-marts-og-rejser/

 

10/4-2010

Erling Kristensen medunderskriver på kunstnerprotest mod Olympiaden i 1936 i Berlin

Sidst i Erling Kristensens bog "Menneske mellem Mennesker" forudses 2. Verdenskrigs komme. Han har været meget optaget af de tendenser, der op gennem 30'erne har rørt sig i Tyskland.

Den 12. september 1935 meddeltes det i dagspressen, at der samtidig med Olympiaden i Berlin 1936 vil blive afholdt en kunstkonkurrence omfattende musik, digtning, malerkunst, billedhuggerkunst og arkitektur. I den danske censurkomité sidder billedhuggeren Johannes Bjerg, maleren professor Axel Jørgensen og arkitekten professor Edvard Thomsen. Musikerne indsender deres værker til komponisten Louis Glass, Dansk komponistforening, mens digterværkerne udvælges af en komité udpeget af den danske forfatterforening.

I den anledning henvendte landsforeningen "Frisindet Kulturkamp" sig til en række danske kunstnere med opfordring om at underskrive en protestskrivelse, herunder Erling Kristensen. Erling Kristensen underskriver sammen med blandt mange andre, Henrik Pontoppidan, Hans Kirk, Martin Andersen Nexø, Kjeld Abell, Knuth Becker, Poul la Cour og Otto Gelsted. Læs protestskrivelsen m.v. på dette link: http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/protest_1935.html

 

8/4-2010

Erling Kristensen skriver om taknemmelighed

Er der en form for lighed mellem foråret og den gode husmor? I følge Erling Kristensen er foråret, ligesom den gode husmor, så usnobbet, at det overser alle skabagtighedens priskuranter - læs mere om Erling Kristensens taknemmelighed over foråret og den gode husmor her ...

 

31/3-2010

Erling Kristensen skriver om april 1961

Denne historie kunne næsten have været skrevet i år med den lange vinter, vi har haft. Læs om Erling Kristensens forundring og glæde ved naturen og de pludselig skiftende vejrlig: Lærkerne havde for en stund tabt både mod og mæle. Sneblinde og helt overrumplet af sol- og snelysets vælde flagrede de desorienteret hid og did over et landskab så skærende hvidt, at de tilsyneladende ikke vidste hvad der var himmel, og hvad der var jord. Smukt, ikke? Erling Kristensen nåede at skrive i alt 6 beretninger om livets gang omkring Knolden i 1961 - alle beretninger blev bragt i "Aktuelt".  Læs mere ...

 

8/3-2010

Knud Hylleberg interviewer Erling Kristensen i 1946

I dette interview fortæller Erling Kristensen, om hvilke forfattere han læser mest, om at det er en lykke at kede sig og om at Morten Korchs læsere befinder sig på et litterært" begyndelsesstadium. Også situationen på Knolden kommes der ind på - her oplyser Erling Kristensen om, at familien har indrettet sig på at være selvforsynende og at han har en dygtig kone, der i høj grad udmærker sig som husmor og økonomisk administrator. Læs mere ...

 

16/2-2010

Erling Kristensen, morsom??????

På et nyligt afholdt møde om dansk litteratur på Testrup Højskole udtrykte en af mødedeltagerne, at Erling Kristensens forfatterskab er "sort, sort, sort". Det er således, åbenbart, lykkedes for Erling Kristensen at blive "skyggen i solskinslitteraturen", som han så gerne ville være. Men er han da ikke spor morsom? Det er så på tide at oplyse, at jeg, bl.a., professionelt arbejder med affald: Jeg er én af dem, der arbejder for affaldsminimering, at mest muligt affald genbruges, at det, der ikke kan genbruges, brændes af i forbrændingsanlæg, og at mindst muligt affald deponeres. Følgende historie, der bl.a. omhandler affaldsbortskaffelse for måske ca. 60 år siden, har for mig været en herlig øjenåbner, og meget morsom, oplysende og maner til eftertanke. Læs mere ...

 

8/2-2010

Erling Kristensen på Viborg Stiftsmuseum

Viborg Stiftsmuseum og Viborg Bibliotekerne har sat en udstilling op på Stiftsmuseet, der hedder ”Viborg Bogby”. Et af udstillingens bogrum omhandler ”De døde (Viborg-) poeters klub”. Disse er valgt til at være:

 

bullet

Peer Hultberg, Johannes V. Jensen, Peter Seeberg, Nis Petersen og Erling Kristensen.

 

På udstillingen kan du bl.a. se et portrætrelief af Erling Kristensen, udført af billedhuggeren Karl S. Kjær. 

Udstillingen varer indtil den 6. juni 2010.

 

22/1-2010

For Erling Kristensen betyder sandheden om mennesket alt

Læs om Knud Hyllebergs besøg på Knolden i 1946 - hos Erling Kristensen, for hvem sandheden om mennesket betyder alt. Interviewet indeholder et "rap" til Morten Korch og dennes læsere. Læs mere ...

 

1/12-2009

Drejers Hotel fik en meget blandet modtagelse hos anmelderne.

Jo længere væk fra Aalborg, jo mere ros. Der var dog en undtagelse, nemlig Ekstrabladets anmeldelse - den gengives derfor her.

Bogen delte vandene i en helt uhørt grad: Lige fra den kraftigste afstandtagen til den store beundring. Hans Brix og især Tom Kristensen beundrede bogen. Her er nogle overskrifter fra anmeldelserne:

 

- Skandaleroman (Ekstrabladet)

- Et værre Hotel

- Drejers Hotel vækker vrede i Aalborg (Berlingske Aften)

- Et hotel på vrangen

- "Drejers Hotel" og Beiers Hotel - En nøgleroman - og betydelig skrap".

 

I sidstnævnte hævdes det, at der er adskillige udsnit i bogen, der er så nøjagtige som et protokollat. Det hævdes også, at bogen blev opreklameret som nøgleroman i Aalborg, længe inden den udkom. Selv hævder Erling Kristensen, at der ikke er tale om en nøgleroman. Af anmeldelsen i Aalborg Amtstidende fremgår det afslutningsvist, at ”Drejers Hotel er en gemen nøgleroman, sikkert den sjofleste i dansk litteratur" - samt "at det (avisen) mod sin vilje er med til at gøre bogen til en best seller".

 

9/8-2009

Tag med på tur i erindringens flyvende kuffert - tilbage til tørvearbejdet omkring århundredskiftet 1900:

Jeg kender ingen, der ikke holder af at lukke op for indholdet i netop deres "erindringens flyvende kuffert" - heller ikke mig selv. Erling Kristensen har tit lukket op for sin kuffert - og godt for det: Det er ofte meget spændende kulturhistoriske erindringer, det drejer sig om. Èn af de mest maleriske erindringer, jer er stødt på, handler om livet i tørvegravene omkring år 1900. Det er Erling Kristensens tørv fra dengang, der viser vej - "tørven med sin glimtende guldsmedevinge og nynnende fuglefødders sommerdigt." Læg mærke til hvordan Erling Kristensen ligefrem "leger" med ord og bogstaver. Læs mere ...

 

4/8-2009

Erling Kristensen, 1943:

"Der er den væsensforskel på naturen og menneskene, at naturen er, som man ser den."

"Skal man tage forholdsregler overfor mennesker, forsvinder den vigtigste del af glæden ved at se dem."

"Vil man virkelig bevare sin tillid til mennesket urokket, så skal man egentlig ikke bosætte sig et sted, hvor der er få af dem. Så får man nemlig for meget at vide om dem."

 

11/5-2009

Erling Kristensen interviewes i 1937 af Niels Th. Mortensen i "Jyske digtere i forhør"

Niels Th. Mortensen interviewede i 1937 en masse jyske digtere, bl.a. Thomas Olesen Løkken og Kaj Munk. Begge forfattere har Erling Kristensen haft et godt kendskab til og sin mening om  - om Kaj Munk: Se historien "Paa fri fod" fra 1945. At Erling Kristensen har haft en skarp tunge, vidner følgende uddrag fra Niels Th. Mortensens bog om:

 

....... - Naa, ja, jeg er heldigvis blevet kaldt saa meget. Jeg har den Skæbne fælles med andre nogenlunde livskraftige Skribenter, at Litteraturkritikkens Godtfolk ikke kan blive enige om, hvad jeg er og vil. Med andre Ord, jeg maa aabenbart ikke passe i nogen af de ensidige Hengemningskasser, man i Forvejen har sat Mærkesedler paa, og saa skal jeg selvfølgelig skældes ud, det er forstaaeligt. De Folk, der ikke i særlig Grad er velsignet med forsvarlige Argumenter, har altid et funklende Forraad af Skældsord og Mistænkeliggørelsesgloser, og jeg er glad for den Del, der er strittet efter mig. Den Forfatter, der ikke har Pen til at kunne prikke Hul paa Galdeblæren i det Ensretningens Nivellerapparat, Kritikken efterhaanden er blevet, han maa hellere straks selv sætte sig ned som Kritiker .... Men det var Realist, De sagde . . . . Tjah, det er en sølle forslidt og befingret Kliche eller Mærkeseddel fra de før nævnte Hengemningskasser. Real er jeg vel paa den Maade, at jeg ikke gaar paa Akkord. Ser jeg Mennesket gøre sig uskønt ved at udøve umenneskelige Handlinger, saa er jeg reel nok til uden Skæven til, hvad der betaler sig, at afsløre. Al ærlig Digtning er og har altid været et Spejl, hvor Menneskets Blik har mødt en Advarsel. Og den Menneskehedens Historie, Dagen i Dag skriver, er saa macaber, at man maa være baade hjerte- og samvittighedsløs for ikke at blive Angiver . . . . skønt Guderne skal vide, det er anderledes rentabelt som Skribent at være Hæler!

 

30/4-2009

Maj

Erling Kristensen skrev engang: "Følelsen af at være deltager i al-livets evige rejseselskab er uafhængig af tegnebogens tykkelse, af rejsebureauer og fjerne lande". Hvor har han ret: Al-livet, det er jo lige uden for vores dør: I vor have, en skov, en nærliggende grøft, sø, ja lige over mit hovede: F.eks. på mørke, stille martsaftener, hvor storspoverne giver sig til kende ved deres vemodige fløjt. Erling Kristensen har kaldt storspoverne for "himmelfløjter".  "På denne al-livets selskabsrejse fås ingen returbillet", skriver Erling Kristensen. Der er ingen tvivl om, at han var glad for at være med på denne rejse - måske er det derfor, at han af glæde og taknemmelighed begyndte at skrive om sine oplevelser, måned for måned, i 1961. Desværre nåede han kun at skrive om de første 6 måneder.  Månedsbrevene, kaldet "Månedens gang om Knolden", blev alle bragt i "Aktuelt". Desværre sluttede hans sidste rejse brat med hjertestop hos lægevennerne Tonny og Jens Ladekær Jensen i Skagen den 25. juni. Er der om nogen, der har kunnet skrive om årets gang, er det Erling Kristensen. Døm selv - tag med på denne al-livets selskabsrejse. Du kan her læse om hans oplevelser i og glæder ved maj måned 1961

 

29/4-2009

Forår

Ingen kan vist være uenige i, at Erling Kristensen er en fremragende naturskildrer. Han er meget fint sansende, har en uhørt indfølingsevne og kan overføre sine indtryk til os læsere på en overbevisende måde. Derfor formår han at overføre sine naturoplevelser til stor glæde for os "naturtosser". Her er et eksempel fra "Græshoppemusik" - det er blevet februar:

 

Det blev middag og eftermiddag og endnu sang lærkerne, så man ligefrem så trillerne drysse som gnistrende perler fra himmelhvælvet: perler, der alle havde ens gamle hjerte til mål...... 

Midt i det hele kom så årets første viber, de altid med længsel ventede forårsbebudere, hvis runde vinger minder om kløverblade, og hvis vindfriske skrig er som røster fra tidernes første gry.

 

Og solen skinnede: den sol, der i dagens anledning ligesom havde lagt sin bane for højt for årstiden. Trods eftermiddagen var lyset højt og nyt. Landskabets visne vintergræs blev nyt af lys. Bakkekammens buskede bjergfyr iklædte sig nye glasgrønne forårsfarver. Som tilfredse fugle, der i nydende velbehag gør sig tykke og lader solen lyse og varme ind mellem fjerene, åbnede de solglade fyrretræer de duftende nåleduske, spredte grenene og lod solen kildre sig helt ind på stammens gyldne bark.

 

Og så er det hele måske slet ingen ting. Nej, men alligevel lærte jeg ikke så lidt af de fyrretræer: Man må åbne sig, hvis man vil have solen, lyset og livet ind . . . Man må i ny og næ få mod til at træde lidt uden for kalenderen!

 

24/4-2009

April

April! April! Til aften starter frøerne strubeposernes tusind skralder. Og hvor står den lyd dog godt til forårsnattens stjerner ... Fra "Græshoppemusik"

 

24/4-2009

Om jægersind

Langt borte blæser apotekerens energiske fløjte til samling.

Det var den post –. Det var den såt –. Og hvad har jeg så ud over ti klamme tæer og ditto fingre ud af det par timer i en fugtgrå granskov – – – For de ”usalvede” er ingen forklaring mulig. For de ”salvede” er ingen forklaring tilstrækkelig. Jægersindet er internationalt, som det er tidløst – det var – det er – og det bliver – – som blå sten, der evigt farer – som gråskyerne, der slæber sig bort over grantoppene, hvor hele vort jægerselskab med hunde, bøsser og madpakker nu har sat sig på den mosgrønne, slaskvåde grøftekant. Fra "Græshoppemusik"

 

18/3-2009

Erling Kristensen skriver om "kvaksalverproblemet"

Kan Erling Kristensen ligefrem være morsom, når han skriver? Efter min opfattelse, ja. Her er et eksempel skrevet med lune, selv om emnet omfatter et på det tidspunkt alvorligt problem. Du kan her læse kronikken: "Hvordan en klog kone starter".

 

9/3-2009

Vidste du, at "Vendsysselrejsen" blev udgivet ved lidt af en tilfældighed?

Du kan læse mere her samt et lille uddrag af bogen, der kan betragtes som en kærlighedserklæring til naturen ved Limfjorden

 

28/2-2009

Erling Kristensen - mer' hyldest til jagthunden i digtet: "Min korthår".

Læs her Erling Kristensens digt: Min korthår.

Digtet er tilegnet N. B. Buchwald, der var stationsforstander i Langå. Erling Kristensen og Buchwald har kendt hinanden rigtig godt, idet de begge har haft en stor passion for hunde. Buchwald var med til at stifte "Korthaarklubben" i 1908. Han var bestyrelsesmedlem fra 1908. I 1919 blev han formand - et hverv han bestred til sin død i 1952, altså i 33 år!

 

3/2-2009

Erling Kristensen om Johan Skjoldborg

Læs her Erling Kristensens digt: Bag Johan Skjoldborgs Baare

26/1-2009

Erling Kristensens hyldest til jagthunden

Hunden har været en stor del af Erling Kristensens’s hverdag – den har været et fuldt ud ligeværdigt familiemedlem. Alle hunde, der har været en del af EK's barndom og voksenliv, har været jagthunde. Læs her, hvad jeg opfatter som EK's hyldest til jagthunden - og den indbyrdes samhørighed mellem hund og jæger.

 

19/1-2009

Bomber under hjulene.

Erling Kristensen fortæller om togafsporinger i nærheden af Knolden. Læs denne fortælling her

14/1-2009

Tak for henvendelser om Erling Kristensens forfatterskab

Da jeg valgte at oprette denne hjemmeside, var jeg spændt på, hvordan den ville blive modtaget - om der mon stadig var nogen derude, der var interesseret i Erling Kristensens forfatterskab? Siden da er der mange, der har henvendt sig og udtrykt sin glæde over hjemmesiden - og bidraget med nye oplysninger om forfatterskabet. Jeg vil hermed udtrykke min store tak for alle henvendelser, der i den grad har beriget mit arbejde med at fremskaffe flest mulige oplysninger om forfatterskabet.

 

Jeg har modtaget masser af avisartikler, jeg ikke vidste eksisterede, oplysninger om flere af Erling Kristensens mulige figurer og jeg har talt med flere, der har mødt Erling Kristensen.

 

Jeg har den store glæde, at jeg i øjeblikket har kendskab til flere, der med glæde har startet med at læse Erling Kristensen - og jeg har derfor mulighed for løbende at drøfte forfatterskabet med disse.

 

I forbindelse med mit "web hotel" kan jeg trække mange forskellige oplysninger om hvor mange, der besøger hjemmesiden, hvor længe de besøgende er på, fra hvilke lande der er besøgende og meget andet. Her følger en kort omtale heraf:

 

  1. Fra starten i juni 2003 til udgangen af 2004 har der kun været nogle få besøgende, ca. 400. I 2005 var der 1.633 besøgende, i 2006 2.800, i 2007 4.600 og i 2008 5.600. Antallet af besøgende i løbet af en dag toppede i 2008 med 132 besøgende, der i gennemsnit havde været inde at kigge på 3 sider. Jeg vil derfor tillade mig at vurdere, at interessen for Erling Kristensens forfatterskab fortsat består.

  2. Der er flest danskere, der benytter hjemmesiden - i november og december 2008 ca. 50%. Men også mange amerikanere, eller måske "dansk-amerikanere", er brugere, ca. 32%. Resten stammer hovedsageligt fra Europa. Det er i øvrigt meget spændende at opleve, at hjemmesiden også har besøgende fra Brasilien, Australien, Rusland, Canada og mange andre lande. Men er der reelt tale om, at besøgene er helt tilfældige? Jeg ved det ikke. Det var derfor en meget stor glæde, at der for nylig dukkede en yderst positiv hilsen op fra British Colombia, Canada. Det er foreløbigt den eneste udenlandske hilsen, jeg har fået. Men jeg vil gerne have flere - for bl.a. at finde ud af, om der ude i den store Verden findes mennesker med interesse for Erling Kristensens forfatterskab. Selv forestiller jeg mig, at der må være adskillige "dansk-amerikanere", der må have denne interesse - men jeg kan jo ikke vide mig sikker.

  3. Interessen for de forskellige artikler på hjemmesiden varierer meget måned for måned. Det er derfor vanskeligt at afgøre, hvilke af artiklerne der ikke er så stor interesse for. Der er dog en tendens til, at der helst læses anmeldelser af forfatterskabet, Erling Kristensens kronikker samt kortere omtaler af Erling Kristensens bøger.

13/1-2009.

To jyske romaner: "Støtten" og "Skygger ved havet"

Erling Kristensens "Støtten" anmeldes sammen med Chr. Fr. Mortensens "Skygger ved Havet. Der drages sammenligninger mellem disse 2 forfatteres skrivekunst. Konklusionen er, at de med fordel kan lære en del af hinanden. Se artiklen her.

Ligger du inde med oplysninger om Erling Kristensen?

Må du meget gerne gøre mig opmærksom herpå ved at skrive til mig på lf.chico@post.tele.dk, eller til Finn Albrechtsen, Rosengården 58, 4990 Sakskøbing. Henvisning til avisartikler, aviskronikker, anekdoter - alt har interesse. Jeg har været så heldig tilfældigt at falde over 2 aviskronikker skrevet af Erling Kristensen i begyndelsen af 1927 - og altså før hans første bog "Støtten" udkom. Aviskronikkerne, "Giftgas" og "De gamle", omtales længere nede på denne side.

Niels Jeppesens avisartikel ved Erling Kristensens 60 års dag

Forfatteren Niels Jeppesen, der var ansat som lektor ved Katedralskolen i Viborg, var en god ven af Erling Kristensen og ofte på besøg på Knolden, Erling Kristensens hus ved Rindsholm Sø. Venskabet har været medvirkende til, at Niels Jeppesen har haft et indgående kendskab til Erling Kristensens forfatterskab samt baggrunden herfor. Dette skinner klart i gennem i hans artikel, der giver et meget præcist billede og vurdering af Erling Kristensens forfatterskab. Du kan se artiklen her.

Redaktør Hans Nygaard anmelder "Støtten"

Redaktør Hans Nygaard, der for nylig er kommet til Nordjylland, anmelder "Hr. Kristensens" bog "Støtten". Anmeldelsen var med til starte en længere debat i Brønderslev Avis. Over en periode på kun 10 dage bragtes der i alt 8 indlæg, som jeg senere vil vende tilbage til.

Peder Hesselaa anmelder "Støtten"

Peder Hesselaa, forfatter, redaktør og oversætter, har stort set kun ros til overs for "Støtten". I artiklen "Mekaniker og Digter" sættes bogen ind i en større sammenhæng med anden daværende dansk litteratur. Den næste anmeldelse er til gengæld temmelig negativ, og så var den offentlige debat om "Støtten" skudt i gang. Den skarpe anmeldelse er skrevet af redaktør Hans Nygaard og bringes i løbet af september 2008.

 

Hvordan kan det dog være, at han altid er saa vred og ond i sine Bøger?

Tjah, et godt spørgsmål stillet af en fotograf ved et besøg på "Knolden" i 1938. Redaktionen af Jægerbogen skrev til "digterjægeren" Erling Kristensen og udbad sig tilladelse til at besøge ham i hans ensomme bo ved kanten af Rindsholm Sø. Ligesom så mange andre besøgende blev der budt hjerteligt velkommen og man blev modtaget med stor gæstfrihed. Få i den forbindelse et bud på, om Erling Kristensen nu også er så ond og vred ved at læse artiklen, Jægerdigteren på "Knolden", der blev bragt i Jægerbogen samme år.

 

Sognepræst Noring anmelder "Støtten"

I november 1927 udkom Erling Kristensens første bog: "Støtten". Den vakte straks voldsom forargelse, men også megen anerkendelse - anmelderne var meget splittede i opfattelsen af bogen. Jeg har sat mig for at vise forskelligheden af de anmeldelser, jeg indtil nu har fået indsamlet. Der lægges ud med Norings anmeldelse - Noring ønsker tillykke med den vellykkede debut, og opfordrer samtidig Erling Kristensen til at holde på sit cykelværksted - den gik ikke: Forargelsen over bogen var så stor, at cykelværkstedet blev lukket ganske kort tid efter bogens udgivelse. Læs mere....

 

Harald Bergstedt interviewer i 1931 Erling Kristensen om bl.a. "Støtten"

Læs her om Harald Bergsteds opfattelse af "Støtten" samt om hans interview af Erling Kristensen om reaktionerne på bogen. Læs mere....

 

Martin Andersen Nexø, Erling Kristensen og Stodderkongen

......For resten er der jo for tiden en voldsom grøde i den jyske bonde-litteratur - og den nye bondedigter, Erling Kristensen, ham glæder jeg mig til, han har jo sat hele Vendsyssel i oprør, siges der. Citatet er af Martin Andersen Nexø, og stammer fra november 1927 - lige efter at Erling Kristensens bog "Støtten" udkom.

Senere, i 1932, blev Erling Kristensens bog "Stodderkongen" udgivet i Sovjetunionen. I den anledning sendte Martin Andersen Nexø et signeret eksemplar til Erling Kristensen.  Se denne signering....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erling Kristensen om giftgas og kræfthelbredelse

2 danske videnskabsmænd har fundet et nyt middel mod kræft - nyopfundet gasart der kan dræbe 200.000 mennesker på ½ time. Dette stod skrevet i én og samme avis. Med sin sædvanligt spidse pen sætter Erling Kristensen disse 2 modsætninger op overfor hinanden. Læs mere....

 

Erling Kristensen om de gamle

Blottet for menneskelighed i ældreplejen - overskrift i vor lokalavis den 18. juni 2007. I 1927 skrev Erling Kristensen om samme problematik - årsagen dengang var, at man på Statsbudgettet ville skære ned på de gamles fattighjælp. Erling Kristensens kronik tager udgangspunkt i en bestemt type fattige gamle: Nemlig pukleren, slideren, der "er født til Verden uden Paagaaenhedens Hensynsløshed i Sindet, uden det Prangertalent, der er Betingelsen for at hævde sig og faa den første Skilling til at yngle. Hans eneste Fortrin i Livet er, at han en gang imellem optræder i Solskinslitteraturen som tro Tyende." Læs mere....

 

Erling Kristensen på Hald Hovedgaard

Den 10. juni 2003 fik et portrætrelief af Erling Kristensen sin plads på Hald Hovedgaard. Relieffet er udført af billedhuggeren Karl S. Kjær. Læs mere.....

På fri fod, 1945: Skildring af følelser som fri mand i et frit land 

Slagteheste, årstal ukendt: Om dyretransporter for måske 50 år siden

Erling Kristensen på fjordtur med Hitler

......eksplosionerne drønede. Vi og båden blev rystet, så vi ikke vidste, hvad der var båd og hvad der var os. Kaffekande, kopper, sukkerskål: Alt vort løsøre ramlede ned på dørken, mens Kristian i et kæmpespring satte over det ...................læs mere i denne helt usædvanlige beskrivelse. 

 

Erling Kristensen og Limfjorden: Tag bl.a. med på tur med en gammel fisker.

 
Erling Kristensens beskrivelse af arbejdsløshed først i 1930'erne

Aalborg: Erling Kristensen boede først i 1930'erne i Hr. Oves Gyde 7, midt i Aalborg. Her han taget sig tid til at fornemme den betydning, som arbejdsløshed har haft for nogle af beboerne. "...... Der gaar Timer. Der gaar Dage. Der glider noget som en fattig Lysning over hans Ansigt. Han griber Cyklen og smører af Sted. Lysningen fra hans Træk finder Vej til mit Hummer. Jeg har ligefrem Følelsen af, at Solen sender et lille, blegt Strejf ned til hans Sted. – – Eller er det bare Reflekset fra et aabent Vindue?" Læs mere......

 

Erling Kristensen og Statsradiofonien

I perioden 1938-1944 har Erling Kristensen fået opført 5 utrykte hørespil i Statsradiofonien - se nærmere herom i bibliografien. Allerede i 1937 aflagde Erling Kristensen Statsradiofonien i København et besøg - følgende er et uddrag af skildringen af besøget bag radioens kulisser: ".....Det er for længst gaaet op for mig, at Hulen her er en Anstalt for rationel Svindel ... Har jeg ikke derhjemme ved Højttaleren siddet og set, hvordan den hede Elsker har staaet paa Brosten og sunget op til den Elskedes Vindue? Jeg har set hende aabne Vinduet højt oppe i Patricierhusets rigt udsmykkede Facade....." Læs mere...... 

 

Erling Kristensen, efteråret og fællesskab

I denne kronik skrives der om den trang til fællesskab, som efteråret fremkalder: Kunde vi over vor Del af Globen gaa paa Besøg hos hinanden, saa vilde vi dernede under Dunkelheden mødes som forstaaende Venner og gamle Kendinge. Gav vi hinanden en Haand med, og kravlede vi sammen gennem Efteraarstaagen for at redde de sidste af Jordens Frugter fra Frost og Vinter, saa vilde Jorden, vi kravlede paa, hverken være engelsk, norsk. svensk, finsk, dansk eller russisk. Den vilde bare være Jord, og vi Mennesker . . . bare Mennesker . . . som før Førergenierne fandt paa at sætte os op mod hinanden! Læs mere.......

 

Erling Kristensen om tørv og arbejdet hermed i Store Vildmose

"Tæt ud til Mosen paa Nordkystens Sandagre, højt hævet over dens grønne Grøde, ligger Tørvefolkets tyndvæggede Hytter. Dernede bobler Urgrøden i Væld og Grave, og storbladede Vækster kror sig som i Tropetidens Danmark. Heroppe spiller Sandmarkens pindtørre Græshopper Sommerdagens uforglemmelige Solmusik. Her graaner alle vækster I vædefattig Armod. For den stedkendte er det ganske i sin Orden, Mosefolket  hver Morgen  Aaret rundt først af alt sender et ærbødigt blik ud over Mosen. Den er Kilden, hvoraf henfarne Slægters Tilværelse næredes, og den er Kilden, hvoraf levende Liv i Dag skabes og holdes i live." Læs mere......

 

Skal du til Norge?

Så kan det anbefales at læse Erling Kristensens "Vejen til tidernes morgen". Selv om den udkom for 50 år siden, indeholder den en masse facts, der fortsat er aktuelle. Bogen handler om en tur i bilen, der bærer det Blicherske navn: "Messingjens". Turen går fra Oslo til Karasjok i Finmarken. Der fortælles bl.a. om Martin A. Hansens egn: "Kringen", om Sigrid Undset og hendes gård, Bjerkebekk, i Lillehammer, Bjørnstjerne Bjørnsons Aulestad, om Henrik Ipsen, Peer Gynt, Oberst Sinclair samt nordmændene, især samerne.  Der fortælles meget spændende om de utroligt hastigt skiftende vejrlig, om fugletræk og naturen i al almindelighed, som den opleves undervejs. Bogen fik mange rosende anmeldelser - læs én af disse her sammen med et uddrag af bogen, hvor jeg har valgt turen over Dovrefjeldet. 

Bogen er noget helt andet end de sædvanlige turistbøger - den er ikke skrevet af en turist, der forsøger sig som digter, men af en digter, der forsøger sig som turist, men forbliver tro mod sig selv som digter.

 

 

GEOCATCHING 

Kender du til geocaching? Dette kan efter sigende være en spændende sport for alle. Kort sagt handler det om at fremvise skøn natur for andre vha. en såkaldt cache ("kasse") udlagt på et smukt sted. På Internettet opgiver man så koordinaterne til dette sted, således at andre kan finde stedet ved brug af en såkaldt GPS-navigator. Grunden til at geocaching omtales her er, at der den 10. januar 2007 blev udlagt en rute ved Vedsø eller Rindsholm Sø, lige hvor Erling Kristensen og senere dennes søn Torkil Kusk Kristensen har boet. Vil du vide mere om geocaching - så søg oplysning herom ved brug af en søgemaskine.

torsdag den 11. december 2014 10:24

Denne side er sidst opdateret: 11. december 2014