home

Link til gammel hjemmeside

Hvorfor denne side om Erling Kristensen?

For godt 1 år siden gik jeg med en idé om at oprette en hjemmeside om Erling Kristensen. Men jeg havde på det tidspunkt ingen viden om oprettelse af hjemmesider. For nylig så jeg så i avisen, at man var i gang med at planlægge en hjemmeside for H. C. Andersen i anledning af dennes 200 års fødselsdag i 2005. Og så tænkte jeg, at nu skulle det være – årsag: Min kærlighed til og taknemmelighed for Erling Kristensens forfatterskab, som har bragt mig så utroligt mange glæder. Desuden mener jeg, at Erling Kristensen fortsat har en masse at sige os – selv om vi er gået ind i et nyt årtusinde.

Let at forstå

Erling Kristensen er let at forstå. I hele hans forfatterskab afhænger det meget af læserens sind – og den åbenhed og modtagelighed, hvormed man læser bøgerne. Allerede da hans første bøger udkom, var der meget store forskelle i den måde, man opfattede bøgerne på. Dette gav sig udtryk i meget delte meninger. En del af disse stærke menings- og holdningstilkendegivelser kan læses aviser og i værker om dansk litteratur.

Selve sproget er nogenlunde, som det er i dag, dog klinisk renset for udenlandske, smarte ord. Selv kan jeg kun komme i tanke om ét måske udenlandsk ord, nemlig ordet “steame” som vist betyder noget i retning af at sejle. Hans sprog er dansk, når det er bedst, selv om han skrev for så længe siden som i perioden 1927-1961. Sproget er kort, klart og fyndigt – og der er en klar årsag til, at han valgte kortformen frem for romanskrivningen. Erling Kristensens forklaring herpå er, at det er et spørgsmål om kunstnerisk præcision – for man kan ikke arbejde så omhyggeligt og bevidst med stil, når man skriver romaner, som tilfældet er i noveller. Det er derfor sjældent at finde overflødige ord i novellerne – hvert ord synes at have sit helt klare formål. Han var perfektionist i dette ords bedste betydning.

Det var bestemt heller ikke ligegyldigt, hvad novellerne kom til at hedde. Jeg har hørt, at dette drøftedes internt i familien, efter at novellen var læst op. Ofte kom der flere forslag på bordet, men det var Erling Kristensen, der besluttede titlen. Jeg er i øvrigt faldet over, at Erling Kristensen har ændret titlen på en novelle, efter at den var offentliggjort første gang. Det drejer sig om den meget populære novelle “Hvorhen, hvorhen?”, der senere skiftede titel til “Bitte Kristian”.

Erling Kristensen som forfatter

Erling Kristensen, der stammer fra Vendsyssel – egnen omkring Brønderslev, Vrå og Børglum. Han har senere boet i Nr. Sundby og Aalborg – og siden 1933 frem til sin død i 1961 i Rindsholm syd for Viborg.

“Jeg vil være skyggen”

Forfatterskabet udspringer af interessen for naturen og og det enkelte menneske i psykologisk betydning. Forfatterskabet bærer også tydeligt præg heraf – lige fra debut’en i 1927 med romanen “Støtten – en bondepsykologisk romanstudie”. På dette tidspunkt havde Erling Kristensen haft cykel- og maskinværksted i Vrå siden 1918. “Støtten” blev skrevet som en slags modvægt til den ikke særligt realistiske overdrevne idealisering af bonden, som adskillige danske forfattere skrev om på det tidspunkt. Selv siger Erling Kristensen om starten på sit forfatterskab, at han så, “at så mange skribenter lavede solskinsbilleder af menneskene. Der var ingen skygger, og jeg ville være skyggen. Det burde jeg have skrevet foran i enhver af mine bøger. Jeg har hele tiden set faren ved mennesket. Jorden er en herlig ting i universet, naturen er god, det er menneskene vi frygter. Menneskene er stene i en stor bygning, og det var mit håb at trykprøve stenene, inden de blev sat ind i muren.”

Tidligt offer for janteloven

Samtidsskildringen “Støtten” var barsk – og i hvert fald for barsk for beboerne i Vrå og omegn. Forargelsen var så stor, at man boykottede forretningen og Erling Kristensen blev tvunget til at opgive sin forretning. Herefter flyttede han til Nr. Sundby. Man kan således sige, at Erling Kristensen bukkede under for janteloven, som dog ikke var formuleret af Aksel Sandemose på det tidspunkt. Det skete blot nogle få år senere. Janteloven er en barsk lov, hvor de, der følger den, undertrykker sig selv og dermed forringer sine muligheder i livet – og dét ville hverken Erling Kristensen eller Aksel Sandemose under nogen omstændigheder være med til. Både Erling Kristensen og Aksel Sandemose har for mig at se det til fælles, at deres gennembrudsromaner vakte stor egnsopstandelse, d.v.s. i Vrå hhv. Nykøbing Mors. Dermed skabte de straks et modsætningsforhold til de lokale beboere. Begge forfattere synes at ville skrive sig fra det mere eller mindre kedelige, der klæbede sig til dem fra barndommens land – og dét efterlod en masse bitterhed i den lokale befolkning. For Aksel Sandemoses vedkommende klinkedes skårene først ganske kort før hans død – om det samme er sket mellem Erling Kristensen og befolkningen i og omkring Vrå, ved jeg desværre ikke. Men der er ingen tvivl om, at Erling Kristensens forfatterskab har vakt stor debat i hele dets forløb.

“… andre ønskede mig død”

Fra Nr. Sundby udkom bogen “Byen mellem to tårne”, hvori handlingen netop er henlagt til Vrå. Bogen handler om en smed med olie på fingrene – og som har evner for kunstmaling. Dette er helt klart ikke foreneligt, var den fremherskende, lokale mening på det tidspunkt. Erling Kristensen kan således i denne bog have valgt at tage udgangspunkt i sin egen skæbne. Jeg er i øvrigt i besiddelse af denne bog. I et af mine eksemplarer har Erling Kristensen skrevet følgende dedikation den 8. december 1928 til Digteren og Dr. phil. Christian Rimestad: “Tak for Samtalen forleden og Kritikken af min første Bog. De ønskede mig et langt Liv, da andre ønskede mig død. Jeg glemmer Dem aldrig”. Dette siger vist alt om den lokale modtagelse af bogen.

Kanonanmeldelser og det modsatte

Ellers fik Erling Kristensen masser af “kanonanmeldelser” og debuten på forfatterskabet blev betegnet som særdeles lovende – dette afspejles senere i de mange hædersbevisninger m.v., som Erling Kristensen har modtaget. Der var dog ikke ubetinget ros over hele linien – således kan man i Ejnar Thomsens Litteraturhistorie læse, at Erling Kristensen “med sine bøger har givet en række hensynsløst sortmalende bondeskildringer”.

Menneskeforagter – eller sart og følsom – eller livsbekræfter – eller…?

På et tidspunkt er der tegnet et billede af Erling Kristensen som en hensynsløs samfundsrevser – et rovdyr med hugtænder og katteklør – og en udpræget menneskeforagter. Der er mange, der har aflagt Erling Kristensen og hans familie et besøg på “Knolden” i Rindsholm – og ingen af dem har kunnet bekræfte dette indtryk. Tværtimod. Man har mødt en enestående gæstfrihed – af hele familien. Mange besøgende er kommet langvejs fra. Ingen har forladt Knolden uden at være opstemte, glade og en stor oplevelse rigere. Generelt har man mødt Erling Kristensen som en sart og følsom mand med en egen karsk humor og en lidenskabelig styrke – en naturelsker og en livsbekræfter. I en TV-udsendelse kort før sin død blev han interviewet af Karl Bjarnhof. Ved den lejlighed skulle han have givet et utroligt stærkt indtryk ved at have udtrykt en uforbeholden kærlighedserklæring til den danske natur, til et mandfolks raske liv som jæger og fisker og en forklaring på, at hans forfatterskab bunder i ægte menneskekærlighed.

Det handler om menneskeskæbner og naturen

For mig at se er hele Erling Kristensens forfatterskab gennemsyret af kærligheden til mennesket og naturen. Det er “femstjernet underholdning”, intet er på noget tidspunkt kedeligt og uvedkommende – og der er skrevet for læsere med vidt forskellige interesser og læselyster. Der er således skrevet en masse om menneskeskæbner, vejret, jagt og fiskeri, om naturen, om barndomslandet, rejsebeskrivelser – der er sjove, sarkastiske historier og der er uhyggelige. Der er noget om stærke venskaber, om dagliglivet sådan som det udfoldede sig i tørvemosen, på teglværket og ved opstilling af datidens vindmotorer. Der er noget om historiske hændelser, ubehaget ved 2. verdenskrig og glæden ved påny at være “På fri fod”. Der er emner, som fortsat er aktuelle: Bl.a. om dyretransporter, som i dag diskuteres i EU-regi. I hans forfatterskab er der taget flere emner op til behandling, som fortsat er aktuelle – f.eks. spørgsmålet omkring børneopdragelse og alkohol som rusmiddel. Intet går ikke stille af. Prøv f.eks. blot at læse novellesamlingen “Den sidste færge”. Som det er tilfældet i flere af Erling Kristensens fortællinger, har han også her “det gule kort” fremme.

Forhåbentlig vil du vide mere

Med denne korte introduktion til Erling Kristensens forfatterskab, håber jeg på at have vakt din interesse. Er du fortsat med, så klik dig ind her, hvor der fortælles mere om forfatterskabet, samt om hvad denne hjemmeside aktuelt indeholder og senere forventes at komme til at indeholde.


Han fortæller om sit levebrød – virksomheden VideoLabs, som arbejder med tjenester, der knytter sig til VLC og andre typer videosoftware. Det er en virksomhed, det fortsat vokser.
»Lige nu har vi 20 fuldtidsansatte om bord. Og vi står antageligt for omkring 80 procent af alt arbejde med VLC-udvikling nu. Det er grunden til, at udviklingen af VLC går hurtigere end tidligere, og at der er flere udgivelser. Jeg er ikke nødvendigvis helt tilfreds med, at det er sådan det skal være, men jeg kan ikke se, at der kan gøres på andre måder,« siger Kempf.
Men den tilgang til arbejdet med et ellers populært gratisprodukt, som VLC er, var måske slet ikke så dum. For det er blevet småt med dygtig bidragydere med årene.
»De fleste er blevet slugt af Google og Facebook,« siger Jean-Baptiste Kempf.
Artiklen er en forkortet version af den oprindelige på digi.no