Velkommen

Forfatteren

Erling Kristensen

1893-1961

 

Hvorfor

Hvorfor en side om Erling Kristensen?

For godt 1 år siden gik jeg med en idé om at oprette en hjemmeside om Erling Kristensen. Men jeg havde på det tidspunkt ingen viden om oprettelse af hjemmesider. For nylig så jeg så i avisen, at man var i gang med at planlægge en hjemmeside for H. C. Andersen i anledning af dennes 200 års fødselsdag i 2005. Og så tænkte jeg, at nu skulle det være – årsag: Min kærlighed til og taknemmelighed for Erling Kristensens forfatterskab, som har bragt mig så utroligt mange glæder. Desuden mener jeg, at Erling Kristensen fortsat har en masse at sige os – selv om vi er gået ind i et nyt årtusinde.

Erling Kristensen udtrykker sig ofte ved brug af billeder. F.eks. har han engang udtrykt, at han med sit forfatterskab bl.a. ville rive en flig af den englemaske, som mennesket bærer for sig. Jeg vil med denne hjemmeside forsøge at rive en så tilpas stor flig af Erling Kristensens forfatterskab i det måske forfængelige håb at udbrede kendskabet til forfatterskabet og hermed medvirke til at sikre det for eftertiden. Lykkes det ikke, håber jeg i det mindste at kunne dele min store glæde over forfatterskabet med andre.

Denne hjemmeside er langt fra færdig. Jeg ligger inde med så meget stof, at jeg på sigt forestiller mig at lægge mere og mere ud på siden. Jeg forventer derfor, at hjemmesiden a’jourføres 4  gange om året. Det er samtidig mit håb at høre fra besøgende, der deler min glæde over forfatterskabet – og som måske ligger inde med oplysninger, der kan være af interesse for mig.

Erling Kristensen er let at forstå. I hele hans forfatterskab afhænger det meget af læserens sind – og den åbenhed og modtagelighed, hvormed man læser bøgerne. Allerede da hans første bøger udkom, var der meget store forskelle i den måde, man opfattede bøgerne på. Dette gav sig udtryk i meget delte meninger. En del af disse stærke menings- og holdningstilkendegivelser kan læses aviser og i værker om dansk litteratur.

Selve sproget er nogenlunde, som det er i dag, dog klinisk renset for udenlandske, smarte ord. Selv kan jeg kun komme i tanke om ét måske udenlandsk ord, nemlig ordet “steame” som vist betyder noget i retning af at sejle. Hans sprog er dansk, når det er bedst, selv om han skrev for så længe siden som i perioden 1927-1961. Sproget er kort, klart og fyndigt – og der er en klar årsag til, at han valgte kortformen frem for romanskrivningen. Erling Kristensens forklaring herpå er, at det er et spørgsmål om kunstnerisk præcision – for man kan ikke arbejde så omhyggeligt og bevidst med stil, når man skriver romaner, som tilfældet er i noveller. Det er derfor sjældent at finde overflødige ord i novellerne – hvert ord synes at have sit helt klare formål. Han var perfektionist i dette ords bedste betydning.

Det var bestemt heller ikke ligegyldigt, hvad novellerne kom til at hedde. Jeg har hørt, at dette drøftedes internt i familien, efter at novellen var læst op. Ofte kom der flere forslag på bordet, men  det var Erling Kristensen, der besluttede titlen. Jeg er i øvrigt faldet over, at Erling Kristensen har ændret titlen på en novelle, efter at den var offentliggjort første gang. Det drejer sig om den meget populære novelle “Hvorhen, hvorhen?”, der senere skiftede titel til “Bitte Kristian”

Som forfatter

Erling Kristensen som forfatter

Erling Kristensen stammer fra Vendsyssel – egnen omkring Brønderslev, Vrå og Børglum. Han har senere boet i Nr. Sundby og Aalborg – og siden 1933 frem til sin død i 1961 i Rindsholm syd for Viborg.

“Jeg vil være skyggen”

Forfatterskabet udspringer af interessen for naturen og og det enkelte menneske i psykologisk betydning. Forfatterskabet bærer også tydeligt præg heraf – lige fra debut’en i 1927 med romanen “Støtten – en bondepsykologisk romanstudie”. På dette tidspunkt havde Erling Kristensen haft cykel- og maskinværksted i Vrå siden 1918. “Støtten” blev skrevet som en slags modvægt til den ikke særligt realistiske overdrevne idealisering af bonden, som adskillige danske forfattere skrev om på det tidspunkt. Selv siger Erling Kristensen om starten på sit forfatterskab, at han så, “at så mange skribenter lavede solskinsbilleder af menneskene. Der var ingen skygger, og jeg ville være skyggen. Det burde jeg have skrevet foran i enhver af mine bøger. Jeg har hele tiden set faren ved mennesket. Jorden er en herlig ting i universet, naturen er god, det er menneskene vi frygter. Menneskene er stene i en stor bygning, og det var mit håb at trykprøve stenene, inden de blev sat ind i muren.”

Tidligt offer for janteloven

Samtidsskildringen “Støtten” var barsk – og i hvert fald for barsk for beboerne i Vrå og omegn. Forargelsen var så stor, at man boykottede forretningen og Erling Kristensen blev tvunget til at opgive sin forretning. Herefter flyttede han til Nr. Sundby. Man kan således sige, at Erling Kristensen bukkede under for janteloven, som dog ikke var formuleret af Aksel Sandemose på det tidspunkt. Det skete blot nogle få år senere. Janteloven er en barsk lov, hvor de, der følger den, undertrykker sig selv og dermed forringer sine muligheder i livet – og dét ville hverken Erling Kristensen eller Aksel Sandemose under nogen omstændigheder være med til. Både Erling Kristensen og Aksel Sandemose har for mig at se det til fælles, at deres gennembrudsromaner vakte stor egnsopstandelse, d.v.s. i Vrå hhv. Nykøbing Mors. Dermed skabte de straks et modsætningsforhold til de lokale beboere. Begge forfattere synes at ville skrive sig fra det mere eller mindre kedelige, der klæbede sig til dem fra barndommens land – og dét efterlod en masse bitterhed i den lokale befolkning. For Aksel Sandemoses vedkommende klinkedes skårene først ganske kort før hans død – om det samme er sket mellem Erling Kristensen og befolkningen i og omkring Vrå, ved jeg desværre ikke. Men der er ingen tvivl om, at Erling Kristensens forfatterskab har vakt stor debat i hele dets forløb.

“… andre ønskede mig død”

Fra Nr. Sundby udkom bogen “Byen mellem to tårne”, hvori handlingen netop er henlagt til Vrå. Bogen handler om en smed med olie på fingrene – og som har evner for kunstmaling. Dette er helt klart ikke foreneligt, var den fremherskende, lokale mening på det tidspunkt. Erling Kristensen kan således i denne bog have valgt at tage udgangspunkt i sin egen skæbne. Jeg er i øvrigt i besiddelse af denne bog. I et af mine eksemplarer har Erling Kristensen skrevet følgende dedikation den 8. december 1928 til Digteren og Dr. phil. Christian Rimestad: “Tak for Samtalen forleden og Kritikken af min første Bog. De ønskede mig et langt Liv, da andre ønskede mig død. Jeg glemmer Dem aldrig”. Dette siger vist alt om den lokale modtagelse af bogen.

Kanonanmeldelser og det modsatte

Ellers fik Erling Kristensen masser af “kanonanmeldelser” og debuten på forfatterskabet blev betegnet som særdeles lovende – dette afspejles senere i de mange hædersbevisninger m.v., som Erling Kristensen har modtaget. Der var dog ikke ubetinget ros over hele linien – således kan man i Ejnar Thomsens Litteraturhistorie læse, at Erling Kristensen “med sine bøger har givet en række hensynsløst sortmalende bondeskildringer”.

Menneskeforagter – eller sart og følsom – eller livsbekræfter – eller…?

På et tidspunkt er der tegnet et billede af Erling Kristensen som en hensynsløs samfundsrevser – et rovdyr med hugtænder og katteklør – og en udpræget menneskeforagter. Der er mange, der har aflagt Erling Kristensen og hans familie et besøg på “Knolden” i Rindsholm – og ingen af dem har kunnet bekræfte dette indtryk. Tværtimod. Man har mødt en enestående gæstfrihed – af hele familien. Mange besøgende er kommet langvejs fra. Ingen har forladt Knolden uden at være opstemte, glade og en stor oplevelse rigere. Generelt har man mødt Erling Kristensen som en sart og følsom mand med en egen karsk humor og en lidenskabelig styrke – en naturelsker og en livsbekræfter. I en TV-udsendelse kort før sin død blev han interviewet af Karl Bjarnhof. Ved den lejlighed skulle han have givet et utroligt stærkt indtryk ved at have udtrykt en uforbeholden kærlighedserklæring til den danske natur, til et mandfolks raske liv som jæger og fisker og en forklaring på, at hans forfatterskab bunder i ægte menneskekærlighed.

Det handler om menneskeskæbner og naturen

For mig at se er hele Erling Kristensens forfatterskab gennemsyret af kærligheden til mennesket og naturen. Det er “femstjernet underholdning”, intet er på noget tidspunkt kedeligt og uvedkommende – og der er skrevet for læsere med vidt forskellige interesser og læselyster. Der er således skrevet en masse om menneskeskæbner, vejret, jagt og fiskeri, om naturen, om barndomslandet, rejsebeskrivelser – der er sjove, sarkastiske historier og der er uhyggelige. Der er noget om stærke venskaber, om dagliglivet sådan som det udfoldede sig i tørvemosen, på teglværket og ved opstilling af datidens vindmotorer. Der er noget om historiske hændelser, ubehaget ved 2. verdenskrig og glæden ved påny at være “På fri fod”. Der er emner, som fortsat er aktuelle: Bl.a. om dyretransporter, som i dag diskuteres i EU-regi. I hans forfatterskab er der taget flere emner op til behandling, som fortsat er aktuelle – f.eks. spørgsmålet omkring børneopdragelse og alkohol som rusmiddel. Intet går ikke stille af. Prøv f.eks. blot at læse novellesamlingen “Den sidste færge”. Som det er tilfældet i flere af Erling Kristensens fortællinger, har han også her “det gule kort” fremme.

Forfatterskab

Forfatterskabet

På denne side gennemgås forfatterskabet. Der vil blive tale om en introduktion til det pågældende værk, herunder anmeldelser m.v., når dette er muligt.

Ved næste opdatering lægges der ud med Erling Kristensens første værk: “Støtten”.

Hovedparten af Erling Kristensens udgivelser – perioden 1933-1961 – kom til verden på “Knolden”, hvor han sammen med sin hustru, Alma, opførte en bolig med en enestående beliggenhed på toppen af en skråning ned mod Vedsø ved Rindsholm, lidt syd for Viborg. Se blot nedenstående illustration af Paul Erlinger, udført umiddelbart efter afslutningen på 2. verdenskrig. Illustrationen er hentet fra værket “Omkring en menneskerede”, udgivet på Steen Hasselbalch’s forlag i 1947.

Kronikker

Kronikker

Her omtales aviskronikker, digte, artikler, noveller m.v. skrevet af Erling Kristensen og udgivet i aviser, julehæfter o.lign. Og her er der masser at hente. Materialet, jeg ligger inde med, er meget omfattende. Derfor vil denne side løbende blive a’jourført. Det er min hensigt, hver anden måned, at medtage f.eks. en gammel kronik eller lignende.

Udgivelsesdato Titel Kilde Kort beskrivelse af indhold
1926.xx.xx Det bitte Aar Fyns Venstreblad ?
1926.12.07 Den gamles Valgnat Kbh. Soc. Demokrat Digt
1927.02.24 Giftgas Vendsyssel Folkeblad Artikel
1927.02.27 De gamle Vendsyssel Folkeblad Artikel
1927.03.27 Standsforskel Brønderslev Soc-Dem. Digt – er medtaget i “Digte”, udgivet i 1963
1927.04.07 Sneppetræk Brønderslev Soc-Dem. Digt – er medtaget i “Digte”, udgivet i 1963
1927.05.08 Min Hønsegaard Brønderslev Soc-Dem. Digt – er sandsynligvis med i “Digte”, udgivet i 1963, under titlen: “Hønsegård”
1927.05.06 Gammel Ans Filosofitj Brønderslev Soc-Dem. Digt – er medtaget i “Digte”, udgivet i 1963
1927.05.10 I skulde…… Brønderslev Soc-Dem. Digt
1927.xx.xx Aabent brev til Bergstedt Politiken ?
1927.07.24 Kloge koner – kloge Mænd Kbh. Soc. Demokrat ?
1927.12.24 Mi Mors Jul Kbh. Soc. Demokrat Digt – er sandsynligvis med i “Digte”, udgivet i 1963, under titlen: “Mors Jul”
1927.12.24 Liv og Lov Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1927.12.24 En Engel Brønderslev Soc-Dem. Novelle
1928.xx.xx Krøblingen Nationaltidende Novelle
1928.03.12 De hjemløses Tog Kbh. Soc. Demokrat Digt
1928.03.28 Kapitalismens og Materialismens Maskebal Kbh. Soc. Demokrat ?
1928.06.06 Thøger Larsen Kbh. Soc. Demokrat Digt
1928.07.28 A. C. Andersen Kbh. Soc. Demokrat Digt
1928.10.21 Kløften Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1928.?.? Da missionsmanden solgte sin karl en hest Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1928.10.21 Manden der glemte sin salmebog Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1928.12.16 Graven under slagterens hyld Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1928.12.24 Helligtrekongersmødet Kbh. Soc. Demokrat Novelle
? Julevejr Julen 1928 Novelle
1928.12.24 Glade Jul Nordjyl. Soc. Demokrat Novelle
1928.12.24 Svar på Enquete Kbh. Soc. Demokrat
1929.01.20 Bedstes strikkestrømpe Jyllandsposten Novelle
1929.01.27 Mennesker Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1929.03.16 Havets fugleverden og jagten på den Kbh. Soc. Demokrat Kronik
1929.03.31 Den røde kjole Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1929.05.21 Limfjordens kajakjæger Grenen Artikel
1929.05.26 De kære børn Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1929.06.26 Hilsen til Nexø Politiken
1929.06.29 Midsommer Nationaltidende Novelle
1929.06.30 Tidens røst Kbh. Soc. Demokrat Digt
1929.07.12 Digter og agitator Kbh. Soc. Demokrat Kronik
1929.09.25 Spovetræk Jyllandsposten Novelle
1929.10.27 Valgkampen og dårerne Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1929.xx.xx. Skyggen Arbejdernes Almanak Novelle
1929.12.24 Man kan aldrig vide Kbh. Soc. Demokrat Novelle
1929.12.25 En Juleprædiken ?
1930.12.16 Bag Skjoldborgs båre Politiken Digt i forbindelse med Johan Skjoldborgs begravelse
1932.02.08 Stjerneskud Politiken En moderne legende om Vorherres syn på jordbeboernes krig og krise
1933.03.02 Ved samme Trug? Politiken Der skrives om svælget mellem bonden og byarbejderen og eftersporer årsagerne til til det by- og arbejderhad, man ofte møder hos landbefolkningen
1933.10.20 Ledig Politiken Skildring af Tilværelsen for en Arbejdsløs gennem en Række Døgn med faa Lyspunkter i en graa Lediggang.
1935.01.03 Repertoire-Nød Social Demokraten Erling Kristensen hudfletter tidens tendens indenfor litteratur og kunst. I jagten efter aktieudbytte lefler teatret og pressen for den dårligste smag, noveller med revolverskud og morsomme romaner.
1935.10.04 Lær metier’en Politiken Debatindlæg om spørgsmålet danske og udenlandske bøger
1937.03.17 Radioen: Den ottende Himmel Politiken Skildring af et besøg bag radioens kulisser
1940.08.08 En dag med tørv og tørvefolk Politiken Erling Kristensen prøver at være tolk mellem bymennesker og den gode danske tørv
1944.11.11 Hvordan jeg blev forfatter Politiken Udgivet som et led i serien “Selvbiografiske skildringer”
1945.11.25 Paa fri fod Politiken Skildring af de følelser, der optager forfatteren under en biltur en eftermiddag ned gennem Jylland som fri mand i et frit land
1946.06.30 På fjordtur med Hitler Politiken Erling Kristensen på en uforglemmelig fjordtur med en gammel fisker
1947.02.23 Hvorhen – hvorhen? Politiken Ubarmhjertig fortælling om en ulykkelig dreng, der er uønsket alle vegne og ikke møder forståelse hos noget menneske. Senere er titlen ændret til: “Bette Christian”
1948.11.01 Nu falmer skoven Politiken Om den trang til fællesskab, efteråret kalder frem
1960.04.03 Forår Aktuelt Om foråret ved Vedsø
1961.01.29 Vinteren i Vedsø Aktuelt Erling Kristensen har fulgt årets gang fra sit hus ved søbredden
1961.02.27 Månedsbrev fra Erling Kristensen Aktuelt Februars gang omkring forfatterens hus “Knolden” ved Vedsø
1961.03.30 Månedens gang om “Knolden” Aktuelt Om marts måned
1961.04.29 Månedens gang om “Knolden” Aktuelt Om april måned
1961.06.23 Månedens gang om “Knolden” Aktuelt Om juni måned – trykt 2 dage før som Erling Kristensen
1961.09.03 Skyggen Aktuelt Novelle